Store
udfordringer i dag i Ardéche
for deltagerne i Rallye Monte Carlo Historique
Dagens
fire specialstrækninger i Rallye Monte Carlo Historique blev kørt
i det skønne Ardéche, som mang frankofile danskere kender. Ardéche
er et bjergrigt område vest for Valence, som på denne årstid
kan være meget krævende at køre i med både sne og is. I år
viste både terrænet og vejret sig fra sin bedste side med både
tørt og solrigt vejr hele dagen. Det var dermed ikke føret der
voldte dem mange deltagere problemer.
De fleste deltagere havde lidt bekymringer i løbet af dagen, da
de havde vanskeligt ved at får de mål de kørte efter til at
passe med virkeligheden. Deltagerne beretter her fra dagens etape
på sammenlagt ca. 370 km. hvoraf de 122 km var specialstrækninger
hvor sekunderne tæller.
Kenneth
Simonsen og Otto Kristensen
Efter vore bremseproblemer i går,
startede vi dagen med et serviceeftersyn så snart vi var kommet
ud af parc fermé, hvor bilen har stået siden vi kom i mål i går,
og hvor vi ikke må reparere på bilen. Vore servicefolk fik
hurtigt lavet de nødvendige reparationer af vore bremser. De nødvendige
reservedele var med venlig hjælp fra lokale skaffet i løbet af
natten.
Kenneth
Kruse Simonsen og Otto Kristensen er atter kørende efter deres
bremseproblemer tidligere i løbet
Det
var fint vejr fra morgenstunden og der var ikke udsigt til is og sne på
dagens rute, så det var bare afsted. Vi synes at alt går godt. Vi gør
det vi gerne vil, og ifølge vores måleudstyr ligger vi der på ruten
hvor vi gerne vil, og der hvor vi ifølge vore beregninger skal. Desværre
viser resultatlisten efter første specialstrækning noget andet, og vi
får en del flere strafpoint end forventet. Vi kan ikke umiddelbart
analysere hvor fejlen ligger, så vi kan ikke korrigere vores måde at køre
på. Det billede går så igen resten af dagen. Vi kan se, at det ikke
kun er os der har problemerne.
Vi kører efter en rutebog vi selv
har været med til at opmåle og producere, men det er tilsyneladende
ikke den vi kan give skylden. Mange kører efter andre rutebøger, og de
ser ud til at have de samme problemer, så de kørere vi ellers normalt
sammenligner os med får også betydeligt flere strafpoint end normalt når
føret er som det har været i dag med kun lidt sne eller is.
I det store hele har det været en
rigtig god dag, men vi undrer os over tiderne, og sad på de sidste
specialstrækninger og smågrinede lidt af, at nu fik vi nok 1.000
strafpoint igen, selvom vi mente at køre perfek. Vi skal nu hjem på
hotelværelset og analysere hvad det skyldes. De kørere vi taler med
omkring os undrer sig alle over hvor alle de strafpoint vi alle får
kommer fra.
Løbet er delt op i to
klasser, en high-speed klasse og en low-speed klasse. Vi kører i
low-speed klassen, og starter i den klasse som 8. bedste bil, hvilket er
et rigtigt fint udgangspunkt til resten af løbet. Generelt ligger vi
som nr. 45, så det er okay, alt taget i betragtning.
Kim Frandsen og Jan Østergaard
Vi kan dele dagen op i flere kategorier.
Det er gået rigtigt fint med bilen og samarbejdet i bilen. Det har hele
dagen været nogle rigtigt spændende specialstrækninger. Vi fik inden
starten meldinger fra vore ispiloter om lidt is og sne, men valgte at køre
på vores almindelige vinterdæk, og det viste sig at være det rigtige
valg. Den første specialstrækning i morges, SR5, var en rigtig hård
udfordring, hvor man skulle holde speederkablet stramt, og virkelig være
koncentreret fra start. Vi kom fint igennem strækningen, og havde en
rigtig god fornemmelse i kroppen efter etapen.
Kim Kjærsgaard Frandsen og Jan Østergaard kæmper her med at holde
tiden på en specialstrækning
Det
skulle dog vises sig, at vores fornemmelse ikke helt stemte overens med
de resultater vi efterfølgende så på resultatlisten. Det samme er
sket for mange af de andre deltagere, så der er lige noget vi skal have
analyseret på.
Vi er ikke helt tilfredse med
de mål vi har kørt efter i dag, så vi improviserede lidt på den
sidste specialstrækning for at forsøge et eller andet, så vi kunne
undgå for mange strafpoint. Vi prøvede at korrigere rutebogens mål
med nogle meter, ud fra de resultater vi kunne se på dagens første
specialstrækninger, men det er vanskeligt at køre efter. Det gav dog
resultat, så vi kom i mål som bedste danske bil på en 21. plads på
dagens sidste specialstrækning. Vi slutter i dag på en generel
placering som nr. 72 efter de fire specialstrækninger.
Michael Kristiansen og Michael Andersen
Vi fik en hård start på den 43 km
lange specialstrækning, hvor vejforløbet gjorde at vi virkeligt vågnede
op. Vi har ikke haft de voldsomme fejl undervejs, og vi er ikke kørt
forkert. Vi synes at det er gået rigtigt godt, og vi havde undervejs en
god fornemmelse. Vi har kørt hele dagen på almindelige vinterdæk,
hvilket var det rigtige valg i dag, hvor vi mødte meget få strækninger
hvor det var glat.
Michael Kristiansen og Michael Andersen har haft en god dag på de
snoede veje i Ardéche
Desværre
ramte vi et kæmpe trafikkaos på den sidste transportetape mod den
sidste tidskontrol. Det betød at vi kom en halv time for sent til
kontrollen, og indkasserede en masse strafpoint, som påvirker
resultatet. Vi vil nu forsøge om vi kan få kompenseret for noget af
det tabte, men vi forventer ikke at de er lydhøre overfor det.
Per Vilslev og Erik Andersen,
Isnoterne i morges sagde
stort set tørre veje, så vi valgte at køre ud på nye vinterdæk,
hvilket var et godt valg. Det har været nogle gode specialstrækninger
at køre, men når vi ser på vore resultater, hænger det ikke helt
sammen. Vi kan ikke finde ud af hvad der er galt, men et eller andet
stemmer ikke helt, da de deltagere vi normalt sammenligner os med, stort
set har lignende afvigelser. I morgen starter vi som nr. 72.
Per Vilslev og Erik Andersen har fået godt gang i den gul-sorte Opel
Kadett GSE
Vi
håber så på at vi, sammen med de øvrige danske deltagere, i aften
kan finde en løsning på hvad vi gør for at få vores mål til at
passe bedre med det løbsledelsen havde tænkt sig. Hverken vi eller de
øvrige danske deltagere kan lige regne ud hvor de afvigelser vi har
stammer fra, men vi må forsøge et eller andet til de kommende dage.
Desværre lykkedes det af tidsmæssige årsager ikke at få et
slutinterview med det sidste af de danske hold, Jens Gandrup og Kristian
Flensbak. Hvis man ser på dagens resultater, er de kommet bedst igennem
dagen.
Jens
Gandrup (th) og Kristian Flensbak er en velgennemført etape i Ardéche
søndag den 30. januar
De
slutter sammenlagt som nr. 29 efter dagens etape. I morgen starter de ud
som nr. 55 efter lørdagens kvalifikation.
Rallye Monte Carlo Historique 2022 fortsætter i morgen, mandag den 31.
januar med yderligere fire specialstrækninger af de i alt 17 der er i løbet.
Der køres i morgen i Drôme distriktet, som ligger øst for Valence,
hvor der både er start og mål på den ca. 470 km lange etape.
Mandag er også dagen hvor et rally for klassiske biler kobler sig på løbet.
Rallye Monte Carlo Classic 2022 er den 5. klassiske udgave af løbet.
Ingen danskere har tidligere deltaget i løbet, men i år har Toni
Hansen og Chris Larsen, begge fra Horsens, tilmeldt sig løbet i Chris
Larsens fine Lotus Europe Twin Cam. Toni Hansen er en gammel rotte i
Rallye Monte Carlo Historique regi. Han har sammen med Per Brodersen som
co-driver deltaget syv gange i det historiske løb, med en 4. plads som
bedste placering i 2019. Nu er tiden kommet til den klassiske del af løbet,
og denne gang bliver det i co-driver sædet.
Chris
Larsen og Toni Hansen tester her Chris Larsens Lotus Europe Twin Cam
inden det går løs i morgen
Rallye
Monte Carlo Classic er ikke et konkurrence-løb. Deltagerne kører
mandag den samme rute som deltagerne i det historiske rally i Drôme området
øst for Valence, med start og mål i Valence. Tirsdag kører de så en
direkte rute til Monaco, med start i Valence, hvor deltagerne i det
historiske rally kører yderligere fire specialstrækninger i Provence.
De danske deltageres generelle placering i Rallye Monte Carlo
Historique efter de første 8 specialstrækninger er:
Start nr. 126, Jens Gandrup og Kristian Flensbak ligger nr. 26
Start nr. 268, Kenneth Kruse Simonsen og Otto Kristensen ligger nr. 45
Start nr. 159, Per Vilslev og Erik Andersen ligger nr. 57
Start nr. 157, Kim Kjærsgaard Frandsen og Jan Østergaard ligger nr. 72
Start nr. 215, Michael Kristiansen og Michael Andersen ligger nr. 128
Presseteamet
Viggo Johansen,
rallypics.dk
Foto: Emilie Weber Wellendorf og Torben Weber Andersen |