|
Rally
Monte Carlebo Historique 2025
Lørdag
den 18. oktober blev finalen i DASU Classic Regularity kørt på
Midtsjælland, da Sports Motor Klubben Hedeland afviklede sidste
og sjette afdeling af Danmarksmesterskaberne, hvor mestrene skulle
findes i de fire klasser der er udskrevet mesterskab i.
På en flot og solrig dag, havde deltagerne alle muligheder for at
nyde det flotte farverige efterårsvejr, som præsenterede sig på
bedste vis. Både i de mange skovstrækninger deltagerne kom
igennem i løbet af dagen, men også i det åbne bakkede landskab
spillede efterårsfarverne op til hinanden.
Løbsleder Bent Fasberg havde sammen med sit løbslederteam fundet
nogle meget spændende og udfordrende veje, hvor kørerne først
og fremmest blev udfordret af de mange sving og bakker der var på
ruten. Teamet havde konstrueret et fejlfrit løb, så det var en
tilfreds flok deltagere, som efter løbet deltog i gallamiddagen i
Tune Hallerne, og her kunne fejre årets Danmarksmestre.
Medaljetagerne i de fire klasser blev:
Touring-klassen:
Guld medaljer: Peter Hansen, Store Heddinge / Hans Christian G.
Jensen, Peugeot 205 GTi fra 1987
Sølvmedaljer: Birch Johannesen, Græsted / Maria Johannesen, Græsted,
Renault 16, fra 1966
Bronzemedaljer: Torben Bærndt, Birkerød / Tanja Troelsen,
Birkerød, MGB Roadster, fra 1964

Danmarksmestrene i Touring klassen, Peter Hansen, Store Heddinge
og Hans Christian G. Jensen, Store Heddinge, ses er i det flotte
åbne landskab, som løbet kørte igennem. De havde allerede i 5.
afdeling sikret sig Danmarksmesterskabet, hvor de fire bedste
placeringer ud af seks løb er tællende.
Sport-klassen:
Guld medaljer: Kim Bach Sørensen, Stenløse / Freja Bach Sørensen,
Stenløse, Toyota Corolla GT, årgang 1986.
Sølv medaljer: Niels Christian Madsen, Brøndby / Olav Madsen,
Flyinge, Alfa Romeo Alfasud, årgang 1982
Bronzemedaljer: Peter Carlsson, Ølstykke / Michael Lauritsen,
Slangerup, Talbot Murena 2.2 l. Årgang 1983

Sport klassen var spændende til det sidste, hvor de lokale kørere
fra Stenløse, far og datter teamet Kim Bach Sørensen og Freja
Bach Sørensen kørte sig til Danmarksmesterskabet i klassen.
Expert-klassen:
Guld medaljer: Henning Friborg, Them / Else Friborg, Them, Volvo
142S, årgang 1970.
Sølv medaljer: Niels Erik Jørgensen, Assens / Arne Pagh, Strib,
Honda CRX, årgang 1986
Bronzemedaljer: Michael Kristiansen, Greve / Michael Andersen, Brøndby,
Ford Escort 1600, årgang 1975.

Ægteparret Henning og Else Friborg fra Them kunne køre
frit i Rally Monte Carlebo Classic, da de allerede i femte
afdeling sikrede sig Danmarksmesterskabet i Expert klassen.
Elite-klassen:
Guld medaljer: Lars Palle, Varde / Poul Bo Madsen, Struer, Volvo
440 Turbo, årgang 1989.
Sølv medaljer: Poul Brøndum, Randers / Egon Brøndum, Randers,
Toyota Corolla, årgang 1985
Bronze medaljer: Torben Falck Hansen, Haslev, Bjarne Kristensen, Næstved,
Toyota Celica Supra 2,8I, årgang 1983.

Elite klassen var spændende til det sidste. Her snuppede Lars
Palle, Varde og Poul Bo Madsen, Struer Danmarksmesterskabet foran
brødrene Poul og Egon Brøndum fra Randers.
Holdmesterskabet på tværs af klasser:
Sports Motor Klubben Gladsaxe kunne tage æren med hjem, med viden
om at de har hafte en super god sæson hen over forår, sommer og
efterår.

Holdmesterskabet i DASU Classic Regularity gik igen i år til
Sports Motor Klubben Gladsaxe, som er den klub der stiller med
flest deltagere i mesterskaberne på tværs af de fire klasser.
Med kåringen af Danmarksmestrene ved gallamiddagen, er sæsonen
slut for 2025. Dder kan slappes lidt af og justeres lidt på
bilerne, inden en ny sæson starter omkring 1. april 2026.
/Automobil Sports Klubben Hedeland
Michael Kristiansen, presseansvarlig.
Foto:
Viggo Johansen, rallypics.dk
|