|
Ib
Kragh: "Vi er tilfredse med vores tredjeplads."
I
weekenden startede Ib Kragh i sit næstsidste løb i denne sæson.
Sammen med Jeannette Kvick deltog han i Rally Stoholm, hvor
makkerparret sluttede på løbets generelle tredjeplads.

Ib
Kragh 'Mit mekanikerteam måtte knokle begge dage for at holde
bilen kørende'
"Det
var et rally med op- og nedture, men vi er tilfredse med vores
tredjeplads," siger Ib Kragh. "Kenneth Madsen og Jacob
Madsen, som sluttede foran os, kunne vi alligevel ikke
indhente."
Rally
Stoholm forløb langt fra problemfrit for Ib Kragh og Jeannette
Kvick, som flere gange satte dyrebar tid til i kampen mod
rivalerne. Første gang var fredag aften, hvor der skulle afvikles
fire hastighedsprøver i mørket.
"På
den anden hastighedsprøve var der et sted, hvor vi gik fra grus
til asfalt, og her snittede vi en kant, hvorefter bilen begyndte
at vibrere voldsomt. Det kostede meget tid, da vi skulle
fedtspille de sidste fire kilometer til mål," fortæller Ib
Kragh. Tilbage på servicepladsen i Stoholm kom Hyundai-rallybilen
op på fire bukke, hvorefter den blev undersøgt. "Vi prøvede
at rotere hjulene med 100 km/t. Her var der ingen vibration, men
da vi kom over 120 km/t, rystede det hele voldsomt. Det viste sig,
at en fælg var slået i stykker, så vi skiftede til et af vores
andre sæt dæk, og så var der ingen problemer."
På
den første af lørdagens 11 hastighedsprøver var det teknikken,
der drillede, da en turboslange gik løs, så motoreffekten blev
mere end halveret.
"Vi
havde tabt tid på hastighedsprøve 2, og problemerne på
hastighedsprøve 5 kostede os godt et minut, så nu var vi nede på
syvendepladsen generelt," siger rallykøreren fra Juelsminde.
"På det tidspunkt var der 30 sekunder op til en norsk kører
på tredjepladsen, og vi mente godt, at vi kunne hente tre
sekunder på hver af de resterende hastighedsprøver, fordi der
var så meget asfalt."

Ib
Kragh og Jeannette Kvick tog tredjepladsen i Rally Stoholm
Det
lykkedes Ib Kragh og Jeannette Kvick at indhente det tabte, så de
sluttede Rally Stoholm på tredjepladsen generelt og som nummer to
i RC2-klassen.
"I
DM blev vi toer i klassen og femmer i Dansk Super Rally –
mesterskabet på tværs af alle klasser – og det var
velfortjent, at Line Nedergaard og Jacob Madsen tog mesterskabet i
deres sidste rally," siger Ib Kragh og indrømmer: "Det
ærgrer mig, at vi måtte udgå med brand i bilen i Juelsminde,
for ellers kunne vi være sluttet længere fremme i begge
mesterskaber."
"Rally
Stoholm var generelt et godt løb. Konceptet er fint, når prøverne
ligger så tæt på Stoholm, hvor der var rallycentrum, og det var
godt, at der var overvægt af gennemgående hastighedsprøver. En
enkelt hastighedsprøve var lige lovlig hurtig, og så skal man måske
ikke have tre gennemkørsler af grusprøverne, for de må have været
meget opkørte, da det sidste i feltet kom igennem."
Årets
sidste opgave bliver finalen i MRC Dansk Rally Sprint Cup i
Kolding den 25. oktober. Her starter Ib Kragh sammen med Bo Mølgaard.
IK
Motorsport
|