|
Missede
Dansk Super Rally-titel på målstregen
En femtedel af et sekund blev dyrt for Jacob Egholm og Rikke
Pilgaard
Efter
en meget succesfuld sæson i den såkaldte RC5-klasse var Jacob
Egholm, Roskilde, og Rikke Pilgaard Petersen, Højslev, i spil til
at vinde Dansk Super Rally – det officielle DIF-mesterskab i
rally på tværs af alle klasser og biltyper.

Jacob Egholm og Rikke Pilgaard under en krævende nat-etape i
Rally Stoholm (foto: Michael Eisenberg)
I
deres Renault Clio Rally5 førte de mesterskabet an før
weekendens Rally Stoholm, men i finaleløbet blev de overhalet af
tre kørere i langt hurtige biler og måtte tage til takke med
fjerdepladsen i Dansk Super Rally.
Dog
vandt de mesterskabet i klasse RC5, hvor en stribe af Renaultbiler
året igennem har givet hinanden meget hård kamp, og de kan således
smykke sig med titlen danmarksmestre. Blot ikke med DSR-titlen.
Dermed
har 23-årige Jacob Egholm og 21-årige Rikke Pilgaard markeret
sig som et af de mest lovende rallymandskaber i Danmark.

Jacob Egholm og Rikke Pilgaard flyver hen over en bro i deres
Renault Clio Rally5 (foto: Michael Eisenberg)
”Som
løbet udviklede sig måtte vi køre efter tredjepladsen i Dansk
Super Rally. Vi gik virkelig til den på de sidste fem
hastighedsprøver, men til slut manglede vi 0,2 sekund,” siger
Jacob Egholm, der roser sin codriver:
”Jeg
har kørt fire løb nu sammen med Rikke Pilgaard, og hun er meget
dygtig og professionel.”
”Rally
Stoholm var et meget krævende rally, men det gik rigtig godt,”
siger Rikke Pilgaard, og fortsætter:
”Vi
tabte lidt tid fredag nat, så til slut pressede vi den lidt. Men
jeg er absolut meget tilfreds efter min første DM-sæson. Jacob
er en virkelig dygtig rallykører, og han har været god til at hjælpe
mig, så jeg er meget glad for at have fået chancen.

Ved mål på Rally Stoholm blev Jacob Egholm og Rikke Pilgaard
fejret med champagne for danmarksmesterskabet i klasse RC5.
Jacob
Engholm har nu sat sin rallybil til salg og har budt på en
hurtigere. Dermed vil det talentfulde mandskab rykke nærmere på
landets absolutte rallytop.
”2026
bliver et læreår med ny bil i Dansk Super Rally, men vi skal også
køre enkelte løb i udlandet,” siger Jacob Egholm.
Noter:
Jacob
Egholm, 23 år, driver sit eget team, Egholm Motorsport, og
arbejder som mekaniker. Han har været en del af rallysporten hele
sit liv, hans far er den kendte rallycodriver Peter Egholm.
Rikke
Pilgaard Petersen, 21 år, arbejder som pædagogassistent i en børnehave.
Også hun er vokset op med rallysport, idet hendes far er den
kendte rallykører Jan Petersen.
Michael
Eisenberg
|