|
Rally
Stoholm godt i gang med drama og mørkekørsel
De
fleste af løbets 66 startende mandskaber gennemførte første del
af løbet
Fredag
aften blev årets finaleløb i Dansk Super Rally skudt i gang. 66
mandskaber forlod Stoholm Fritids- og Kulturcenter for at gennemkøre
de første fire af de i alt 15 hastighedsprøver i Rally Stoholm.
To gange skulle deltagerne køre på en hastighedsprøve i selve
Stoholm, to gange på en gennemgående hastighedsprøve med bl.a.
grusunderlag udenfor byen.

Rally
Stoholm blev fredag aften skudt i gang i Stoholms gader, hvor den
lokale kører Jan Petersen var første mand afsted i sin Skoda
Fabia Rally2 (foto: Morten Alstrup).
Kenneth
Madsen/Mads Dalsager, Slagelse/Solbjerg, har lagt sig i front af
rallyet med et forspring på 6,7 sekunder til Simon
Vallentin/Karsten Isaksen, Holbæk/Egtved. Sidstnævnte mandskab
var hurtigst på de to landevejsprøver, førstnævnte gennem
vinkelsvingene på byprøven, hvilket understreger, hvor tæt
starten på Rally Stoholm var.
Jacob
Madsen/Line Nedergaard, Ruds Vedby/Viborg, deltager ved Rally
Stoholm i deres sidste rally, men har lagt sig solidt på den
sammenlagte tredjeplads.
Af
de 66 startende mandskaber er de fleste stadig med i rallyet. Et
mandskab måtte udgå efter mindre end én omgang ved gennemkørslen
af den første byprøve, da deres rallybil brød i brand – en
brand, som dog blev slukket af en resolut official. Et mandskab
udgik efter en rulletur, mens et tredje mandskab måtte kaste håndklædet
i ringen, da andenkøreren måtte bukke under for køresyge. Et
hold havde en afkørsel, men forventer at kan være med igen lørdag.
Rally
Stoholm fortsætter lørdag morgen. 8.36 starter første mandskab
på det militære område ved Skive, hvor det første af lørdagens
11 hastighedsprøver skal afvikles. De øvrige hastighedsprøver
afvikles ved Kjeldberg, Sparkær og mellem Sejbæk og Daugbjerg.
,ma
|