SIMON
VALLENTIN
FIK GJORT OP
MED ÆRKERIVALEN
-
OG DET FORTSÆTTER I DSR-FINALEN RALLY STOHOLM
-
Jeg var sulten efter en sejr, fastslog Simon Vallentin, Holbæk,
som i lørdagens Rally Midtsjælland fik, hvad han, co-driver
Karsten Isaksen, Egtved, og Vallentin Rallysport kom efter med
teamets lynhurtige Hyundai i20 Rally 2: en sejr over ærkerivalerne
Kenneth Madsen og Mads Dalsager, Slagelse/Solbjerg i Team Glad
Sports Citroën C3 Rally 2.
Simon
Vallentin og Karsten Isaksen klar til aktion efter at bilen var blåstemplet
ved teknisk kontrol hos Bygma i Viby Sj. (Foto: Morten Dam)
Mens
rallybilerne gled gennem den tekniske kontrol fik mandskabet
lejlighed til at prøve kræfter med en miniracerbane. Her
er Simon Vallentin i aktion. Også på dét niveau var han
hurtigere end rivalen Kenneth Madsen. (Foto: Morten Dam)
Faktisk
har triumfen efter lørdagens 10 hurtige hastighedsprøver, hvoraf
Vallentin og Isaksen vandt de syv, skærpet appetitten på mere, så
den midtsjællandske batalje bliver ikke teamets sidste optræden
i denne sæson, selv om det er besluttet at droppe yderligere
deltagelse i internationale rallyer i denne sæson.
-
Rally Stoholm 2025 bliver den næste og sidste udfordring for os i
år, tilføjer Simon Vallentin, som i fjor vandt
generalklassementet i den midtjydske runde af Dansk Super Rally,
som er den fjerde og sidste runde i opgøret om årets danske
rallymesterskaber.
Vallentin
og Isaksen på lørdagens første hastighedsprøve ved Snoldelev
og på vej mod totalsejren i Rally Midtsjælland, fjerde runde af
Dansk Super Rally 2025 med start og mål i Viby Sj. (Foto: Morten
Dam)
LIDT
"BOTANISERING"
For
Vallentin og Isaksen forløb Rally Midtsjælland stort set fint, når
bortses fra lidt "botanisering" på afveje på rallyets
første hastighedsprøve; en 17,6 kilometer lang rundbane ved
Snoldelev, og en fejl i rutebogen, som resulterede i en forsinket
ankomst til en tidskontrol og efterfølgende tidsstraf. På det
tidspunkt var Vallentin Rallysport feltets næsthurtigste, så
tidsstraffen var en grim streg i regningen. Straffen blev dog
efterfølgende annulleret, og dermed lå vejen åben til den
endelige sejr, som blev noteret for en tid på 44,48,5 min, mens
rivalerne Madsen og Dalsager på andenpladsen blev noteret for en
tid på 44.56,5 min. Det blev som forudset et tæt opgør, men den
lille forskel var tilstrækkelig til at sikre Vallentin og Isaksen
sejren.
HÅRD
LANDING
-
Samarbejdet i cockpittet forløb i en god rytme og vi havde fra
starten optimal fart i bilen, som på prøvernes bakketoppe fløj
højt og langt. Især på den ottende prøve, hvor bilen landede så
hårdt, at forruden revnede, fortalte Simon efterfølgende og tilføjede:
-
Det fik Karsten til at bemærke, at da gik det vist hurtigt nok.
Og Karsten mener det, når han siger noget!
På
den samme prøve var der ved dagens første gennemkørsel et
problem med blæseren til køling af bagtøjet. Simon forsøgte
uden held at finde årsagen, men kunne dog fortsætte uden at
systemet blev overophedet. Problemet blev afklaret, da
servicefolkene senere fandt en sten kilet fast ved blæseren.
-
Stemningen var god og med dagens slutresultat fik vi leveret, hvad
vi skyldte vores team og sponsorer, sluttede Simon Vallentin, der
netop havde den femte og ottende hastighedsprøve, den 14,1
kilometer lange snoede og skarpt vinklede strækning ved Skee, som
favoritten blandt rallyets fem hastighedsprøver, der alle blev kørt
to gange.
Nu
har Vallentin Rallysport nogle uger til at gøre klar til sæsonfinalen,
som køres i det midtjydske den 10.-11. oktober.
Simon
Vallentin og Karsten Isaksen ved mål i Rally Midtsjælland med
sejrsrus og champagnebad. (Foto: Jokum Tord Larsen)
|