|
Fartkonger
klar til rally
Kampen
spidser til i næstsidste løb til Dansk Super Rally
Når Rally Midtsjælland
starter op på lørdag [den 20. september, red.] fra Viby Sj.,
sker det med det stærkeste startfelt i flere i år Danmark. Og
kampen om DIF-mesterskabet i rally, Dansk Super Rally, er stadig
totalt åben. Dermed er der lagt op til en hård dyst på de 10
hastighedsprøver i området mellem Roskilde, Køge og Ringsted.
I
sensationel føring
Dansk Super Rally føres
sensationelt af Kastrupmandskabet Henning Søgaard og hans gudsøn
Felix Simonsen. De kører i en 30 år gammel BMW M3 og stiller
normalt op i mindre løb.

Fører sensationelt Dansk Super Rally: Henning Søgaard og Felix
Simonsen i en 30 år gammel BMW M3 (foto: Privat).
”Vi prøvede et rally
for sjov tidligere på året, og fordi mange andre hold ikke
deltog eller er udgået, ligger vi nu nummer 1,” siger Henning Søgaard,
56 år. ”Vi har meget få sponsorer og kører for egne penge,”
tilføjer han.
Han har vundet DM i rally
tre gange tidligere, det seneste i 2009. Hans codriver Felix
Simonsen er kun 20 år og på sin første sæson i rally. Med gode
resultater i Rally Midtsjælland og årets sidste rally i oktober
har de en mulighed for at vinde mesterskabet.
Regerende
mestre melder klar

avoritter til at vinde Rally Midtsjælland: Kenneth Madsen og Mads
Dalsager i Citroën C3 Rally 2 (foto: Glad Sport).
Kenneth Madsen, der kører
for Glad Sport, er landets hurtigste rallykører; så hurtig, at
han i år overvejende har deltaget i udenlandske løb for at få
mere konkurrence. Nu stiller Slagelsekøreren op i Rally Midtsjælland
i sin Citroën C3 Rally2 med sin nye codriver fra i år, Mads
Dalsager fra Solbjerg ved Aarhus. Det er parrets andet DM-rally i
år, og de er klare favoritter efter at have vundet det seneste
rally. At genvinde Dansk Super Rally-titlen er stadig en mulighed
for dem.
Topkører
med attitude

Hjem fra udlandet til Danmark: Simon Vallentin og Karsten Isaksen
er klar i deres Hyundai i20 N Rally 2 (foto: Morten Dam).
Simon Vallentin fra Holbæk
er en af landets dygtigste rallykørere, og i år har han
overvejende kørt internationale løb i sin Hyundai i20 N Rally 2
med forskellige danske og udenlandske codrivere. Nu er den
karakterfulde kører tilbage på dansk grund i Rally Midtsjælland,
denne gang med den erfarne codriver Karsten Isaksen fra Egtved til
at læse noterne op på de små sjællandske landeveje. På en god
dag vil de slutte i rallyets absolutte top.
”Ild
i rumpen”

Afslappet, men konkurrencestærk: Ib Kragh jagter endnu et
mesterskab i sin Hyundai i20 RC2 (foto: Michael Eisenberg).
En af landets absolut mest
drevne rallykørere med mange mesterskaber bag sig er Ib Kragh fra
Juelsminde. Han har i de senere år haft den erfarne codriver
Jeannette Kvick med sig i sin Hyundai i20 RC2, i år med en
ambition om atter at vinde mesterskabet. Men i seneste rally gik
der ild i bilens bagende på en hastighedsprøve, og selv om
branden hurtigt blev slukket, er der længere til mesterskabet nu.
Rallybilen samt Kragh og Kvick er klar til at køre for en top
3-pacering i Rally Midtsjælland.
Fra
racerløb til rally

Fra baneløb med Porsche 911 til rally med VW Polo: Marco Gersager
er i favoritgruppen i lørdagens rally (foto: Cardoso Hugo
Photography).
Marco Gersager fra Solrød,
tidligere topkører i rally, har de to sidste år gjort sig bemærket
i internationale baneløb. I juli sikrede han sig i 12-timers løbet
på Circuit Paul Ricard i Sydfrankrig sejren i Am-kategorien i en
Porsche 911 GT3 sammen med tre codrivere. Nu stiller Marco
Gersager op i Rally Midtsjælland i en leaset VW Polo Rally 2. Som
codriver har han dygtige Ditte Kammersgaard fra Nørrebro. Hun har
hjulpet en række topkørere til fine resultater i ind- og udland,
og sammen kan Gersager og Kammersgaard håbe på en topplacering i
weekendens rally.
De
mest talentfulde

Efter klassesejr i fransk løb: I weekenden går det løs for
Jacob Madsen og Line Nedergaard på Sjælland (foto: Glad Sport).
Jacob Madsen fra Ruds
Vedby er kaldt Danmarks største rallytalent i 30 år. Han var tæt
på en fabrikskontrakt med Opel. I dag kører han overvejende
udenlandske rallyer for Glad Sport med sin dygtige codriver Line
Nedergaard fra Viborg. Tilsammen er de det danske mandskab, hvis
potentiale rækker længst. I Rally Midtsjælland er de tilbage i
deres kun andet rally i Danmark i år i deres Renault Clio Rally
3. Med et topresultat i weekendens rally og i det sidste i oktober
har de stadig mulighed for at vinde Dansk Super Rally, som de også
vandt for to år siden.
 |
 |
| På
løbehjul i ryttergården: Jeannette Kvick er klar til endnu
et rally sammen med Ib Kragh i weekenden (foto: Michael
Eisenberg). |
Løbetræner
for at være på toppen i rally: Ditte Kammersgaard er
codriver for Marco Gersager i weekenden (foto: Michael
Eisenberg). |
Noter:
Stillingen i Dansk
Super Rally
Dansk Super Rally er
DIF-mesterskabet i rally. Du kan se den samlede stilling
(generalklassementet) og stillingen i de enkelte klasser forud for
Rally Midtsjælland her:
https://app.box.com/s/nd3znuz0uq0iiqlr54yixo7ynncwfdsh
Løbsprogram giver
adgang og sikkerhed
·
Løbets program kommer til salg fra 12. september i
ti forretninger: MENY Viby, BYGMA Viby, Rema 1000 Viby og
Snoldelev, SPAR Borup og Ejby, Brugsen Gadstrup, Tune og Havdrup
samt Circle K Osted.
·
På forsiden af programmet er en QR-kode, den
skanner man, og så er programmet betalt.
·
I programmets 32 sider finder man alt i tekst og
billeder om deltagerne og rallyet, herunder de 10 hastighedsprøver.
Programmet hjælper til den bedste oplevelse, herunder parkering
ved og ophold på hastighedsprøverne. På den måde får man en
god og sikker oplevelse, når man vil ud at se rally.
Fredag den 19.
september
·
Teknisk kontrol finder sted hos Bygma i Viby. Alle
biler tjekkes for støj og teknik og får påklistret startnumre.
En erfaren speaker fortæller om bilerne og kørerne fra kl. 16
til 20.
·
Der er Scalextric modelracerbane udformet som en
hastighedsprøve til rally, og der er præmier fra Bygma til de
bedste. Der er hoppeborg til børnene, og en række Bygma-leverandører
har produktstande, hvor man kan se og købe alt fra vin til
arbejdstøj og værktøj. Man kan også købe mad og drikke. Entre
til Bygma er gratis.
Lørdag den 20.
september
·
Rally Midtsjælland starter i Viby centrum lørdag
kl.10.30, hvor formanden for Kultur- og Idrætsudvalget i Roskilde
kommune, Mogens Hallager (C), flager de første deltagere ud på
ruten.
·
Løbets serviceplads med pauser er ved Viby Idrætscenter,
hvor man kan se deltagerne både fredag aften og hele lørdag. Det
er gratis at opleve alle rallyets aktiviteter.
·
Rally Midtsjælland arrangeres af Automobil Sports
Klubben Hedeland og Dansk Rally Club og er tællende som fjerde
afdeling af det danske rallymesterskab, Dansk Super Rally. Det
afvikles den 19.-20. september 2025 på sjællandske landeveje
omkring Viby Sjælland, 50 km vest for København.
·
Løbsledelsens folk har talt med over 300 lokale
lodsejere for at få alle accepter i orden til løbet.
me
|