|
Fjerde
afdeling af Danmarksmesterskabet
og tredje afdeling af det Nordiske Mesterskab
i regularity løb afholdes til Søhøjlandet.
Lørdag,
den 30. august bliver der travlhed på de små lokale veje i det
smukke landskab i Søhøjlandet, når Kjellerup Omegns Motorklub
afholder 4. afdeling af Danmarksmesterskabet i DASU Classic
Regularity, for biler produceret før 31. december 1999.

Løbsledelsen
for FDM Jyllandsringen Classic er samlet ved FDM
Jyllandsringen i forbindelse med planlægningen. Fra
venstre: Løbsleder, Kurt Rasmussen, Hans-Jørn Søgård og
Frits G. Nielsen. |
Der er start lørdag, den
30. august kl. 10:15 fra Ans selskabslokaler, Teglgade 21, 8643
Ans. Forud for starten er der fra kl. 8:00 teknisk kontrol hos LS
Auto, Håndværkervej 3, 8643 Ans. Begge steder er interesserede
velkomne til både at se de flotte gamle biler, samt at få en
snak med deltagerne.
Løbsledelsen med Kurt Rasmussen som løbsleder, og de lokale
Frits G. Nielsen, Kaj Mikkelsen og Hans-Jørn Søgaard, har
koncentreret sig om at lave en flot naturskøn 190 kilometer lang
rute, som de forventede omkring 40 biler skal trille igennem med
gennemsnitshastigheder omkring 40 km/t.
Regularity løb går ikke ud på at køre hurtigt igennem den
planlagte rute, men handler om at holde en gennemsnitsfart på
flere indlagte sekundetaper, hvor deres passage af bestemte
punkter bliver målt elektronisk.

De
mesterskabsførende i Expert-klassen, de lokale Henning og
Else Friborg, fra Them ses her, i deres fine Volvo 142S fra
1970, runde en af de udfordrende passager i 3. afdeling af
DASU Classic Regularity 2025 |
Fra starten i Ans køres
der via Hinge, Serup, Lemming, nordligste kant af Silkeborg,
Grauballe, Resenbro til FDM Jyllands Ringen, hvor der fra ca.
11:47, holdes 15 minutters pause. Her vil der være rig lejlighed
for at se de flotte gamle køretøjer trille en præsentationsrunde
på banen.
Efter pausen går det til
Linå og Laven ved Juulsø som de passerer ca. kl. 12:20. Juulsø
er den største sø i det skønne Midtjyske Sø højland, og er en
del af Gudenåsystemet, hvor Hjejlefærgerne dagligt lægger til,
så turisterne kan få en rask travetur til Himmelbjerget. Efter
Laven køres der videre over Låsby, Javngyde, Tulstrup, for atter
at passere nord om Laven omkring ca. kl. 12:50.

Det
lokale hold, Finn Kristensen, Silkeborg og Erik Rasmussen,
Ry ligger efter 3. afdeling af mesterskabet på en 3. plads
i Expert-klassen i Finn Kristensens fine Ford Escort Mexico
fra 1973. |
Efter at have passeret søerne
går turen tilbage til FDM Jyllands Ringen, hvor deltagerne fra
ca. 13:20 holder 55 minutters frokostpause, inden turen kl. ca.
14:15 går videre ud i området øst for Silkeborg. Blandt andet
kommer bilerne ca. kl. 14:20, forbi den berømte Svostrup Kro, der
ligger lige op ad Danmarks længste å system ”Gudenåen”.
Derefter køres der videre gennem de skønne Gjernbakker, der
flere gange også har lagt asfalt til flere DM-rally, for at fortsætte
til Fårvang og Truust, med 20 minutters pause kl. ca. 15:07 ved
den gamle klosterkirke i Tvilum der stammer fra omkring år 1200.
Fra klosterkirken går starten kl. ca. 15:27 ud på sidste etape,
og direkte ind på den næste sekundetape, der få minutter efter
start, fører deltagerne forbi det navnkundige Grønagergård Savværk,
der er berømte for de mange træfigurer der præger omgivelserne
omkring savværket. Herfra køres videre til Voel, Røgen, Sorring
og Mollerup, for derefter at slutte de ca. 190 km. af på
FDM Jyllands Ringen kl. ca. 16:34. Her venter der deltagerne en
sikkert meget velkommen buffet, og de bedst placerede vil blive
hyldet og honoreret med pokaler.
Udover
at være 4. afd. af det danske mesterskab, er det også tællende
til den nordiske mesterskabsserie, så arrangøren, Kjellerup og
Omegns Motorklub, forventer op til omkring 40 deltagere.
Af lokale deltagere kan man bl.a. se ægteparret Henning &
Else Friborg fra Them, Kent Lejsgaard, Silkeborg Poulsen, der har
sin far, den tidligere rallykører Leif Poulsen, Fårvang ved
rattet. Derudover deltager Finn Kristensen, Silkeborg og Erik
Rasmussen, Ry i en rigtig flot Ford Escort mk. 1.
Kjellerup og Omegns Motor Klub
#4:

Det
lokale far og søn hold fra Fårvang og Silkeborg, Leif
Poulsen, Fårvang og Kent Poulsen, Silkeborg deltager i Leif
Poulsens røde Porsche 911 Carrera fra 1976. |

Mesterskabet
i Touring-klassen føres inden 4. afdeling af Maria og Birch
Johannesen fra Græsted, som deltager i en meget sjælden
Renault 25 fra 1991. |

Kim
Bach Sørensen, med datteren Freja Damgaard Sørensen i
codriver sædet fører Sport-klassen inden 4. afdeling, FCM
Jyllandsringen Classic. De kører i en komplet restaureret
Toyota Corolla GT fra 1986 |

Det
mesterskabs førende hold i Elite-klassen, Poul og Erik
Brøndum, Randers ses her, i deres Corolla fra 1985, runde
et par sving i 3. afdeling, der blev kørt omkring Aars i
juni måned.
|
Information om
DASU
Classic 2025
DASU
Classic
Regularity er en serie af motorløb, pålidelighedsløb for
dem som ejer en klassisk bil, indregistreret den 31.12.1995 eller
før, samt youngtimer biler til og med 31.12.1990, og for el-biler
uanset årgang, som har lyst til at køre let motorløb sammen med
måske et familiemedlem eller en god ven. Man kan desuden deltage
i sin almindelige nyere bil i en åben klasse.
DASU Classic Regularity-turneringen i
2025 består
af seks
løb
fordelt over hele landet. DASU Classic Regularity tæller
som Danmarksmesterskabet i regularityløb.
Hvad er regularityløb?
Regularityløb for klassiske biler er en anden måde at køre
motorløb på, og er samtidig en sjovere måde at bruge sin
klassiske bil på, end blot at køre en tur i godt vejr med
termokanden i bagagerummet.
Ikke fordi det ikke er hyggeligt, men det giver en anden
dimension, at man kan bruge sin bil i konkurrenceøjemed, og
samtidig komme ud blandt andre mennesker, med samme interesse.
Ved
regularityløb forstås et løb på offentlig vej, hvor deltagerne
skal overholde forskellige gennemsnitshastigheder.
Løbene køres som oftest efter et tydeligt kort, hvor der er
indtegnet nummererede punkter, som man skal køre igennem i rigtig
rækkefølge. Undervejs møder man nogle skilte med et bogstav på,
som noteres ned i det udleverede kontrolkort, så man kan se om
deltagerne har kørt den rigtige rute.
Undervejs på den samlede rute, kører man nogle sekundetaper,
hvori man passerer et antal hemmelige tidskontroller. Kontrollerne
skal passeres på rette tidspunkt i forhold til den
gennemsnitshastighed der køres med. Gennemsnitshastigheden
overskrider aldrig 50 km/t.
DASU Classic Regularity – serien kan følges på: https://dasuclassic.dk/
|