NY VIGTIG SEJR TIL HOLSTEBRO ’DRENGENE’

, DER KUNNE sættes et kryds ved klassesejr, da Jens Kristan Jensen og Svend Åge Nielsen sejrede i deres Peugeot 106 Kit Car til anden afdeling af Vest mesterskabet i MRF Dansk Rally Sprint Cup turneringen, afviklet af Randers Auto Sport, og prøven var en gentagelse fra sidste år, dog krydret med lidt flere sving, og vejrmæssigt meget bedre.

EN god udfordrende prøve, sol fra en skyfri himmel og de perfekte forhold for servicefolkene, de kunne nemt få set noget race samtidig med servicering af bilen imellem de fire kørte heats.

IGEN måtte de køre til limit og bruge grejet fuldt ud, for Jakob Faarup og Winnie Poulsen i FIAT UNO fulgte dem igen til dørs.

Denne gang blev sejrsmargenen dog ’hele’ 10 sekunder, et forspring de udbyggede heat for heat, og det var en meget tilfreds Jens Kristian, som sammen og Svend Åge  kunne lade sig hylde som klassevindere på sejrsskamlen efter løbet, et løb som tidsmæssigt kørte hundrede procent efter tidsplanen, og så var prøven og vejret en fornøjelse på dagen.

/Allan POST