2025
byder på nye udfordringer for Glad Sport
Ny
rallybil og et internationalt program venter for det vestsjællandske
rallyteam
2025
bliver et år med masser af nye udfordringer for Glad Sport, som i
sin fjerde sæson byder på et nyt teammedlem, en ny rallybil og
et rallyprogram, som bl.a. tæller tre udfordrende løb i
udlandet.
"Når
vi kører rally herhjemme, er der ganske naturligt mange
hastighedsprøver, som går igen fra år til år, og når man har
kørt dem mange gange, kan det godt blive lidt ensformigt,"
fortæller Kenneth Madsen (Slagelse) om teamets valg.
"Grundideen i rallysporten er jo, at man skal forsøge at køre
stærkt på en mere eller mindre ukendt vej, og så vil man som
rallymandskab gerne udfordres med hensyn til vejforløb og
noterne. At vi vælger at fokusere meget på udlandet i år, er at
der skal ske noget nyt."

Team
Glads 2025-mandskab - (f.v.) Kenneth Madsen, Mads Dalsgager, Line
Nedergaard og Jacob Madsen (foto: Glad Sport).
De
udenlandske løb er det østrigske Lavanttal-Rallye og de to
franske løb Rallye de Saint-Marcellin og Rallye Antibes Côte
d'Azur.
"De
tre løb er nogen, som Jacob og jeg har fået anbefalet af
udenlandske rallykørere, som fortæller, at de er sjove og spændende.
Rallye Antibes Côte d'Azur er nærmest en sommerudgave af Rallye
Monte-Carlo, hvor vi skal op over Col de Turini, der er et
bjergpas i 1.600 meters højde."
Efter
ni års samarbejde har Mette Felthaus (Horsens) valgt at sætte
sin rallykarriere på pause, og derfor bliver Mads Dalsager
(Solbjerg) ny codriver ved siden af Kenneth Madsen i Glad Sports
Citroën C3 Rally2.

Mads
Dalsager (tv) bliver ny codriver for Kenneth Madsen (foto; Glad
Sport).
"Jeg
har mange gange talt med Kenneth på servicepladsen, og vi har
flere gange snakket om, at vi godt kunne blive et godt match i en
rallybil," fortæller Glad Sports nye medlem. "Jeg har
endnu ikke mødt alle medlemmerne af teamet, men jeg er ikke i
tvivl om, at det er et meget professionelt team, hvor alle kender
deres opgave, og hvor der er styr på tingene."
Mads
Dalsager har små ti års erfaring med i bagagen, hvor han i de to
seneste sæsoner har deltaget i 13 udenlandske rallyer i Belgien,
Frankrig og Tyskland.
"Det
bliver en stor forskel for mig, når jeg nu skal sidde i en bil,
hvor vi kan kæmpe med om top 3-placeringerne generelt,"
siger han. "Mette har gjort det rigtig godt, og hun har sat
nogle store fodspor, som jeg vil gøre mit bedste for at
udfylde."
Jacob
Madsen/Line Nedergaard (Ruds Vedby/Viborg) har til denne sæson
skiftet bil og klasse, da de skal stille op i Rally3-klassen i en
firhjulstrukket Renault Clio Rally3.

En
firhjulstrukket Renault Clio Rally3 bliver det nye værktøj fra
Line Nedergaard og Jacob Madsen (foto: Glad Sport).
"Udover
de spændende oplevelser, der venter os med de nye løb, så
bliver det også en udfordring med den nye bil," fortæller
Jacob Madsen. "Jeg har prøvet en firhjulstrækker et par
gange før, men det bliver en helt ny kørestil, jeg skal lære
mig."
"Det
er et halvt år siden, at jeg sidst kørte et rally, og jeg har
endnu ikke kørt i den nye rallybil. Vi starter med
Laventtal-Rallye i Østrig, som er et land, hvor jeg ikke har kørt
før. Der bliver 13 hastighedsprøver på i alt 157 km, og det
foregår i et bakket terræn, hvor vi er oppe i 7-800 meters højde.
Heldigvis har vi en god kontakt til en østriger, som har
arrangeret, at vi kan få godt 40 km test dagen inden selve løbet."
"Det
bliver virkeligt spændende at skulle begynde sæsonen i Østrig,"
siger Line Nedergaard. "Det er en helt nyt bil for både
Jacob og mig, og den skal vi vænne os til, og så er det jo altid
nervepirrende at køre i et kuperet terræn som det, der venter os
i Østrig."
Glad
Sport planlægger fire starter herhjemme. Det er rallysprintene på
henholdsvis Avedøre Holme og i Gammelrand grusgrav samt de to
afdelinger af Dansk Super Rally, Rally Juelsminde og Rally Midtsjælland.
Glad
Sports 2025-program:
11.-12.
april |
Lavanttal-Rallye |
Wolfsberg
(Østrig) |
15.-18.
maj |
Rallye
Antibes Côte d'Azur |
Antibes
v/Nice (Frankrig) |
8.
juni |
MRC
Dansk Rally Sprint Cup |
Avedøre
Holme |
4.-5..
juli |
Rallye
de Saint-Marcellin |
Saint-Marcellin
v/Lyon (Frankrig) |
19.
juli |
KOMO
Rallysprint |
Svebølle |
22.-23.
august |
Rally
Juelsminde |
Juelsminde |
19.-20.
september |
Rally
Midtsjælland |
Viby
Sj. |
Glad
Sports mandskaber
Kenneth
Madsen (1989)
har kørt rally siden 2008, hvor han samme år blev kåret som årets
rallytalent. Han har vundet 11 Danmarksmesterskaber, heriblandt to
generelle sejre i Dansk Super Rally. I denne sæson kører han
sammen med Mads Dalsager (1995), der begyndte i
sporten i 2016. I de to seneste sæsoner har han deltaget i 13
udenlandske løb. Parret kører i en Citroën C3 Rally2,
der har en fircylindret rækkemotor på 1.598 cm3 med
16-ventilet topstykke og turbolader. Den yder 280 hk, som fordeles
til alle fire trækkende hjul.
Jacob
Madsen (1995)
har kørt rally siden 2013, hvor han blev kåret som årets
rallytalent og har vundet syv Danmarksmesterskaber ligesom han
fire gange er blevet kåret som årets rallymandskab. Den ene af
disse kåringer og fem af DM-titlerne er erobret sammen med Line
Nedergaard (1995), der siden 2019 har været hans
co-driver. I 2021 og 2023 vandt de Danmarksmesterskabet i Dansk
Super Rally. Makkerparret deltager i en Renault
Clio Rally3, som har en fircylindret rækkemotor på
1.330 cm3 med 12-ventilet topstykke og turbolader.
Motoren yder 260 hk, og bilen trækker på alle fire hjul.
|