Den danske elite i Regularity løb indtog lørdag, den 5. april området mellem Assens og Fåborg, da første afdeling af Danmarksmesterskabet i serien DASU Classic Regularity blev afviklet med Motor Klubben Centrum som arrangør.

Løbsledelsen med løbsleder, Hans Oluf Nielsen, Nr. Lyndelse i spidsen, og Arne Pagh, Strib og Niels Erik Jørgensen, Ebberup som løbslederassistenter, havde fundet de meget kuperede små veje i området frem i dagens anledning. I høj sol og klar blå himmel blev de 42 deltagere præsenteret for den flotte Sydfynske natur, da de kom rundt i området omkring Haarby, Jordløse, Horne Land og Dyreborg.


Løbet bestod af fire etaper på sammenlagt 178 km, hvoraf de 110 km var såkaldte sekundetaper med forskellig længde fra 2 til 14 km. I regularity handler det om både køre den rette rute, men også konstant at holde den opgivne gennemsnitshastighed på de indlagte sekundetaper, så man til enhver tid var på rette sted i forhold til vejforløbet. Det går ikke ud på køre hurtigst igennem ruten, men om at køre så præcist som muligt med moderate gennemsnitshastigheder, som aldrig overskrider 50 km/t.

En klasseinddeling med fem klasser gør at både nybegyndere og meget øvede kan deltage i konkurrencen på lige fod med andre med samme erfaring. Alle deltagere kører samme rute, med samme gennemsnitshastighed. Den eneste forskel imellem klasserne er strafudmålingen ved for sent eller for tidlig passage af de indlagte hemmelige elektroniske kontroller, som bliver aflæst ved passage.

Vindere af de enkelte klasser blev:

Begynderklassen - Nr. 1

Leila Damkjær Pedersen, Stenstrup / Ole Axelsen, Stenstrup, 68,85 point
Toyota Rav, årgang 1996

Touring klassen - Nr. 1

Peter Hansen, St. Heddinge / Hans Christian G. Jensen, St. Heddinge, 38,20 point
Peugeot 205 GTI, årgang 1987

Sport klassen - Nr. 1

Kim Bach Sørensen, Stenløse / Freja Damgaard Sørensen, Stenløse, 17,70 point
Toyota Corolla GT, årgang 1986

Expert klassen - Nr. 1

Henning Friborg, Them / Else Friborg, Them, 15,40 point
Volvo 142S, årgang 1970

Elite klassen:

Nr. 1 – Poul Brøndum, Randers / Egon Brøndum, Randers, 38,20 point
Toyota Corolla 1300, årgang 1885

Resultatliste Expert
Her

Idealrute med rutekontroller m.m.
Her

Resultatliste Sport
Her

Resultatliste Touring
Her

Specifikationer

Resultatliste Begynder
Her

     

Resultatliste Elite
Her

 
Resultatlister for hvert hold

Næste afdeling af Danmarksmesterskabet i DASU Classic Regularity er tilrettelagt af Sports Motor Klubben Gladsaxe, og køres lørdag, den 12. maj med start i Roskilde.

På vegne af Motor Klubben Centrum
Viggo Johansen
 Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk