Der
er nu også åbnet for deltagelse af el-biler, når den danske
elite i regularityløb for historiske biler samles på Sydfyn, lørdag,
den 5. april.
Med formanden for Motorklubben Centrum, Hans Oluf Nielsen, Nr.
Lyndelse, som løbsleder, og de erfarne regularity deltagere, Arne
Pagh, Strib, Niels Erik Jørgensen, Assens i løbsledelsen, er der
lagt op til en spændende og udfordrende rute, når 1. afdeling af
Danmarksmesterskabet i pålidelighedsløb, Haarby Hallen Classic,
køres med start og mål fra Haarby Hallerne.

Danmarksmestrene
i Touring-klassen 2024, Peter Carlsson, Ølstykke / Michael
Lauritsen, Slangerup, der i 2025 er rykket op i
Sport-klassen, ses her i den fine Talbot Matra Murena 2.2,
årg. 1983 |
Fra
kl. 8:00 lørdag den 5. april vil der være mulighed for at se de
forventede ca. 35 flotte historiske biler ved Haarby Hallerne,
Svinget 1, 5683 Hårby. Her kan man både se bilerne blive
kontrolleret ved teknisk kontrol og få en snak med deltagerne,
inden første bil kl. 10:00 bliver sendt ud på ruten.
Løbsledelsen lover deltagerne et koncentreret og udfordrende løb,
hvor der hele tiden skal være fuldt fokus på de små kommuneveje
i området omkring Fåborg.

I
Expert-klassen trak Leif Poulsen, Fårvang / Kent Poulsen,
Silkeborg, i 2024 det længste strå, og kørte sig i deres
Porsche 911 Carrera, årg. 1976 til et Danmarksmesterskab
– kan de gøre det samme igen i 2025? |
Af
de 178 km lange løb er de 110 km såkaldte sekundetaper med
forskellig længde fra 2 til 14 km. Her er udfordringen, både at
køre den rette rute, men også konstant at holde den opgivne
gennemsnitshastighed, så man til enhver tid var på rette sted i
forhold til vejforløbet. I regularityløb handler det ikke om at
køre hurtigst, men om at køre så præcist som muligt med
moderate gennemsnitshastigheder, som aldrig overskrider 50 km/t.

Guldmedaljevingerne
i Sport klassen i 2024, Michael Kristiansen, Greve / Michael
Andersen, Brøndby, der her ses runde et sving ved i deres
Ford Escort Ford Escort, årg. 1975, er nu rykket op i den
krævende Expert-klasse. |
Som et noget helt nyt, har Dansk Automobil Sports Union i 2025
udvidet mulighederne deltagelse.
Først og fremmest er det nu muligt at deltage i en særlig klasse
for elbiler. De historiske klasser er udvidet aldersmæssigt for
biler op til og med 31. december 1995, ligesom der er åbnet en
klasse for youngtimer-biler til og med 31. december 1999.
Familiens daglige nyere bil, kan som sædvanlig deltage i en åben
klasse. Der køres om Danmarksmesterskabet i de fire historiske
klasser: touring, sport, expert og elite.
Alle har nu, med de nye klasser, en mulighed for at komme ud at
hygge sig med på flot tilrettelagte ruter rundt i den fynske
natur.
Løbsledelsen håber at mange tilskuere vil møde op både ved
start og mål, men også langs den beskrevne rute, hvor der vil være
rig mulighed for at se de flotte biler i bevægelse.

Medlemmer
af løbsledelsen i Haarby Hallerne Classic 2025, og sølvvindere
i Danmarksmesterskabet 2024 i Expert klassen, Niels Erik Jørgensen,
Assens og Arne Pagh, Strib, ses her i sidste års DASU
Classic løb arrangeret af Motor Klubben Centrum. |
Løbet er inddelt i fire etaper. Første etape går fra Haarby
over Køng, Flemløse, Kirke Søby, Dreslette, Snave, Nellemose,
Strandby, Jordløse, Haastrup Kirke hvor der er en kort pause fra
kl. 11:20. Anden etape går over Søbo Løkker, V. Hæsinge,
Trente Mølle, Håstrup, Søbo, Trunderup, og tilbage til Hårby
Hallen hvor der holdes middagspause fra kl. 12:47.
Efter middagspausen køres 3. etape via Strandby, Faldsled,
Millinge, Horne, Horne Sommerland, Bøjden til Horne hvor der er
kaffepause hos Din Bilpartner kl. 14:48. Løbets sidste etape køres
over Bjerne, Dyreborg, Fåborg, Svanninge, Østrup, Trente Mølle,
Søbo Løkker, Jordløse tilbage til Hårby Hallerne, hvor første
bil kommer i mål kl. 16:13.
Skulle man have lyst til at deltage, er det muligt at
stille om som nybegynder i den til formålet oprettede
nybegynderklasse. Man kører i sin helt normale bil. Det eneste
det kræver er en indregistreret bil, en kører og en
codriver(kortlæser), en kuglepen, en mobiltelefon og et ur der går
præcist. Inden start vil man som nybegynder få en grundig
instruktion til kortlæsningen og tidsberegningen.
Man skal blot tilmelde sig ved at kontakte løbsleder Hans Oluf
Nielsen på telefon 2361 0379, eller man kan læse mere på Motor
Klubben Centrums hjemmeside www.mkc-sport.dk
/Motor Klubben Centrum
Hans Oluf Nielsen
Information
om
DASU
Classic
2025
DASU
Classic
er en serie af motorløb, pålidelighedsløb for dem som ejer en
klassisk bil, indregistreret den 31.12.1995 eller før, samt
youngtimer biler til og med 31.12.1990, og for el-biler uanset årgang,
som har lyst til at køre let motorløb sammen med måske et
familiemedlem eller en god ven. Man kan desuden deltage i sin
almindelige nyere bil i en åben klasse.
DASU Classic-turneringen i
2025 består
af seks
løb
fordelt over hele landet. DASU Classic tæller som
Danmarksmesterskabet i regularityløb.
Hvad er regularityløb?
Regularityløb for klassiske biler er en anden måde at køre
motorløb på, og er samtidig en sjovere måde at bruge sin
klassiske bil på, end blot at køre en tur i godt vejr med
termokanden i bagagerummet.
Ikke fordi det ikke er hyggeligt, men det giver en anden
dimension, at man kan bruge sin bil i konkurrenceøjemed, og
samtidig komme ud blandt andre mennesker, med samme interesse.
Ved
regularityløb forstås et løb på offentlig vej, hvor deltagerne
skal overholde forskellige gennemsnitshastigheder.
Løbene køres som oftest efter et tydeligt kort, hvor der er
indtegnet nummererede punkter, som man skal køre igennem i rigtig
rækkefølge. Undervejs møder man nogle skilte med et bogstav på,
som noteres ned i det udleverede kontrolkort, så man kan se om
deltagerne har kørt den rigtige rute.
Undervejs på den samlede rute, kører man nogle sekundetaper,
hvori man passerer et antal hemmelige tidskontroller. Kontrollerne
skal passeres på rette tidspunkt i forhold til den
gennemsnitshastighed der køres med. Gennemsnitshastigheden
overskrider aldrig 50 km/t.
DASU Classic – serien kan følges på: https://dasuclassic.dk/
Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk
|