Jan
og Mads vinder Copenhagen Rally Cup 2024
Vinderne
af Copenhagen Rally Cup 2024 hædret på Dansk Rally Clubs
generalforsamling.
Rallykørerne
Jan Petersen fra Stoholm og Mads Dalsager fra Aarhus, der i 2024
har fungeret som et succesrigt rallyhold i Skoda Fabia R5 bl.a. i
udenlandske rallyer, modtog den 12. marts Dansk Rally Clubs flotte
pokaler, som vindere af Copenhagen Rally Cup 2024, for henholdsvis
1. kørere og 2. kørere.

Det
CRC vindende hold med co-driver Mads Dalsager til venstre,
rallybilen MAX i midten og 1. kører Jan Petersen til højre.
(Arkiv foto).
Copenhagen
Rally Cup (CRC) er en rallyturnering, udskrevet siden 1985 af
Dansk Rally Club (DRC) for danske rallykørere. CRC
afvikles hvert år med alle udenlandske rallyer med mere end 90 km
hastighedsprøve som tællende. Der konkurreres om to uafhængige
pokaler, en for 1. kørere (driver) og en for 2. kørere
(co-driver). Der tildeles turneringspoint både til 1. kører og
2. kører uafhængigt af hinanden. Der gives point i forhold til
den indbyrdes placering af danske kørere.
Jan
Petersen vandt Copenhagen Rally Cup 2024 for 1. kørere med 134
point, foran Jacob Madsen i Peugeot 208 Rally4 med 60 point og
Simon Valentin i Hyundai i20N R2 også med 60 point. 14 danske
rally 1. kørere opnåede point til CRC, erhvervet i 14
forskellige udenlandske rallyer.
 |
 |
Jan
Petersen, Stoholm modtog Copenhagen Rally Cup pokalen for 1.
kørere efter en klar pointsejr med 134 point, hele 74 point
foran nr. 2 i CRC. (foto:
Per Vilslev). |
Mads
Dalsager, Aarhus modtog Copenhagen Rally Cup pokalen for 2.
kørere efter en flot pointsejr med 134 point, hele 54 point
foran nr. 2 i CRC. (foto: Per Vilslev). |
Mads
Dalsager vandt 2. kørerpokalen med 134 point, foran Ditte
Kammersgaard med 80 point og Jeanette Kvick med 78 point. 16
danske rally 2. kørere opnåede point til CRC, indtjent i 21
forskellige udenlandske rallyer.

Rallyholdet
Jan Petersen/Mads Dalsager i Skoda Fabia R5 i flyvende stil på
vej mod sejren i Copenhagen Rally Cup 2024. (Arkiv foto).
Jan
Petersen og Mads Dalsager har som hold deltaget i 7
udenlandske tællende rallyer i bl.a. Tyskland og
Belgien.
|