FØRSTE ÅR MED RACETV

De første måneder med RaceTV blev vanskelige. Samtidigt med det store arbejde med etablering af ny NETTV kanal - kom der også  andre spillere på banen. Konkurrence er i mange tilfælde sundt. Men lige netop i dette tilfælde viste det sig at være mere til skade end gavn for alle parter. Men da konkurrenten allerede efter de første 2 forsøg blev nødsaget til at trække sig - blev vi bedt om at overtage deres forpligtelser over for kunderne, der havde investeret rigtig mange penge i det andet firma. Det blev en svær opgave for RaceTV - da der nu ikke var meget lidt økonomi tilbage til produktioner af årets resterende programmer. Men konklusionen efter sæsonafslutningen blev at det lykkedes meget godt at få produceret så mange programmer der var muligt inden for de økonomiske rammer der var til rådighed.

 

MERE END 850 TV VISNINGER

Der blev produceret 34 TV programmer i 2024. De blev sendt endnu flere gange end nogensinde før, med gennemsnitligt mere end 25 gange hver - hvilket gav mere end 850 visninger. Vi fik altså sendt mere end 2 programmer i gennemsnit dagligt - året rundt.

 

MERE END 1 MILLION TV SEERE

Programmerne blev vist på TV3 Sport, TV3 Max, TV Syd, TV2/Nord, TV2 Østjylland og TV2 Kosmopol. Derfor kan vi nu konstatere at RaceTV stod for langt den største del af Dansk Motorsports TV dækning i 2024. Seertallene på TV anslås til mere end 1 million.

 

MERE END 2 MILLIONER VISNINGER PÅ RACETV FACEBOOK

RaceTV har rundet de 15.000 følgere på vores Facebook side, og interessen for at se indlæg i form af bla. teasere, fraklip m.m. er nærmest eksploderet. Mange fik det første døgn mere end 10.000 visninger og det hele toppede med over 2 millioner samlet her ved årsskiftet.

 

PLANER FOR 2025

Planerne for 2025 er at producere minimum det samme antal programmer som i 2024. Vi forventer at dække hele Dansk Super Rally Serien, men også hele Yokohama Øst og Vest. Derudover selvfølgelig en del Sprint, Regularity, og Hill Climb. Flere danske rallykører  har valgt at satse på løb i udlandet. Dem vil du også kunne følge gennem TV programmer på RaceTV. Vi kører videre med NETTV serien Rally, Race og Røverhistorier, hvor vi forventer premier på nye serier den 1. Marts.

 

RaceTV og folkene bag ønsker jer alle et rigtig godt nytår :-)

med venlig hilsen/best regards

PETER MORTENSEN