Sæsonafslutning
for Ib Kragh
De
lyse timer bliver færre og færre. Dagstemperaturen måles nu i
et enkelt ciffer. Vi kommer ikke uden om, at motorsportssæsonen nærmer
sig sin afslutning. Men for Ib Kragh mangler der stadig et enkelt
løb, inden den hurtige Hyundai i20N Rally2 køres i vinterhi i
garagen.
Lørdag
udskiftes de åbne landeveje med Skives industrikvarter for Ib
Kragh
"Det
er tre uger siden, at sæsonen i Dansk Super Rally blev afsluttet,
men vi har stadig en enkelt løbsdag tilbage," siger rallykøreren
fra Juelsminde. "Det er den årlige finale i
Yokohama-mesterskabet, som skal køres i Skive på lørdag."
Yokohama-mesterskabet
afvikles som to separate turneringer henholdsvis vest og øst for
Storebælt. Her afvikles der i hver landsdel fire rallysprint til
de regionale turneringer, og herfra kvalificerer de bedste i de
forskellige klasser sig så til landsfinale, som finder sted på lørdag.
"Gennem
årene har jeg deltaget i utallige rallysprint i
Yokohama-mesterskabet, men oftest har det været som testkørsel
eller opvarmning til et DM-rally," fortæller Ib Kragh.
"Det har sjældent været som en del af mit primære sæsonprogram.
Faktisk er det kun to gange før sket, at jeg har kvalificeret mig
til landsfinalen, og det har jeg så gjort for tredje gang. Og ja.
Jeg håber selvfølgelig på, at tredje gang bliver lykkens gang,
så jeg endelig kan vinde landsfinalen. Sådan en sejr mangler jeg
at få på mit CV."
Landsfinalen
i Yokohama-mesterskabet finder som nævnt sted i Skive. Nærmere
bestemt i byens sydvestlige industrikvarter nord for travbanen.
"Denne
gang har jeg Bo Mølgaard med som co-driver," siger Ib Kragh.
"Vi har i år deltaget i to afdelinger af
Yokohama-mesterskabet Vest, hvor vi bl.a. har kørt en førsteplads
hjem, og jeg håber, at vi kan gentage successen på lørdag."
|