Simon
Vallentin/Line Lykke Jensen
sikrede sig NM-titel med sejr i DSR-finale
Ved
Rally Stoholm vandt Simon Vallentin sin første generalsejr i et
DSR-rally
Smilene
var store hos Simon Vallentin/Line Lykke Jensen, Holbæk/Hokksund(N),
da de sent lørdag eftermiddag kunne køre over målrampen som
generelle vindere af fjerde udgave af Rally Stoholm, som blev
afviklet over 15 hastighedsprøver i det midtjyske område.
For
første gang vandt Simon Vallentin og Line Lykke Jensen en løb i
Dansk Super Rally generelt, og sejren i Rally Stoholm udløste også
et nordisk mesterskab (foto: Jokum Tord Larsen).
Løbet
var blot det andet, som makkerparret har kørt sammen, men det
lykkedes dem for første gang at tage deres første generalsejr i
en afdeling af Dansk Super Rally. Ikke nok med det. Sammen med en
andenplads i det norske Rally Larvik udløste weekendens sejr også
titlen som nordiske mestre i Rally2-klassen for de hurtige,
firhjulstrukne rallybiler.
De
tre bedste mandskaber i Rally Stoholm. F.v. treerne Ib
Kragh/Jeannette Kvick. I midten vinderne og de nordiske mestre
Simon Vallentin/Line Lykke Jensen. T.h. de nye mestre i Dansk
Super Rally Kenneth Madsen/Mette Felthaus (foto: Jokum Tord
Larsen).
Simon
Vallentin/Line Lykke Jensen lagde sig allerede fredag aften i
front for rally og lagde afstand til Kenneth Madsen/Mette
Felthaus, Ruds Vedby/Horsens. Sidstnævnte par havde vundet årets
fem første afdelinger af Dansk Super Rally generelt og var meget
opsætte på at generobre den titel, som de tog i 2022. Uheld
eller afkørsel kunne blive dyrebare for dem, men de kom i mål på
en meget sikker andenplads efter 70 minutters rallykørsel og
vandt mesterskabet.
Rally
Stoholm blev afviklet med base i Stoholm med hastighedsprøver
fordelt i bl.a. Daugbjerg, Kjeldbjerg, Sparkær og på øvelsesterrænnet
ved Skive Kaserne. Her var der mødt mange tilskuere op for at
heppe på holdene, når de kæmpede om sekunder på de udfordrende
hastighedsprøver.
Der
var begejstring og entusiasme hos de tilskuere, som fulgte
deltagerne under hastighedsprøverne i Rally Stoholm (foto: Jokum
Tord Larsen).
48
mandskaber startede i Rally Stoholm. 37 af dem kom i mål. I det
kortere Rally Short-løb, som omfattede de seks sidste
hastighedsprøver, kom 12 af de 13 startende mandskaber i mål.
Her tog Lars Haar/Peter Mølholm Ravn, Jordrup/Kolding, den
samlede sejr.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|