Intet
er afgjort i kampen om Dansk Super Rally inden sæsonfinalen i
slutningen af september.
De
129 km hastighedsprøver, som indgår i Rally Stoholm den 27.-28.
september, bliver særdeles vigtige for mange af de deltagende
mandskaber. Løbet bliver nemlig afgørende i kampen om ikke blot
Dansk Super Rally, men også om Danmarksmesterskaberne i de
forskellige rallyklasser.
”Det
er kun i to af DM-klasserne, at vi på forhånd kender årets
Danmarksmestre, men ellers er alt åbent i alle andre klasser og
ikke mindst i kampen om Dansk Super Rally, hvor alle rallyhold på
tværs af klasser og biltyper kæmper om at blive bedste danske
mandskab,” siger Kenneth Svendsen Nørskov. Han er løbsleder
for Rally Stoholm, der arrangeres af Kjellerup og Omegns Motorklub
og Randers Auto Sport.
Selv
om Carsten Jensen og Michael Fasterholdt er sikre på titlen i
Rally3-klassen, er de ved Rally Stoholm stadig med i topkampen i
Dansk Super Rally.
Som
finaleløb udløser Rally Stoholm dobbelte point til kampen om
Dansk Super Rally, og derfor kan dagsformen på efterårsvejene i
området mellem Viborg, Skive og Haderup spille afgørende ind
for, hvordan guld-, sølv- og bronzemedaljerne lørdag den 28.
september om aftenen skal uddeles i Stoholm Fritids- og
Kulturcenter. Kenneth Madsen/Mette Felthaus, Ruds Vedby/Horsens, fører
således tabellen an i Dansk Super Rally i deres Citroën C3
Rally2, men kan indhentes af konkurrenter som Carsten
Jensen/Michael Fasterholdt, Holstebro/Billund, og Casper
Venning/Kristian Birk, begge Herlufmagle, som har været
topscorere i deres respektive klasser.
Casper
Venning og Kristian Birk er med i topgøret i Dansk Super Rally,
hvor Rally Stoholm er den 27.-28. september er finale.
Rally
Stoholm skydes i gang fredag den 27. september om aftenen, hvor
deltagerne bliver udfordret af fire hastighedsprøver, alt imens
solen går ned. Lørdag den 28. september fortsætter kampen mod
stopuret med i alt 11 hastighedsprøver, som foregår i fuldt
dagslys. Den samlede længde på løbets 15 hastighedsprøver er
129 km, hvoraf en fjerdedel – 33 km – afvikles på løst
underlag.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|