Monte-Carlokørere
til Sorø
Spændende
klassiske biler med i Oresund Rally
Flere af de
danske hold, der i vinter deltog i Rallye-Monte Carlo Historique,
er med på deltagerlisten, når det på lørdag [den 24. aug.,
red.] går løs i Oresund Rally på de små landeveje omkring Sorø.
Kenneth Kruse
Simonsen fra Charlottenlund og hans far, løbets tidligere vinder
Otto Kristensen fra Tune, kom i mål i det berømte løb som nr. 9
i deres Lancia Fulvia HF fra 1968. De stiller op i Oresund Rally.
Prins
Albert, fyrste af Monaco, sender Kenneth Kruse Simonsen og Otto
Kristensen ud på sidste nat i Rallye Monte-Carlo Historique. Om få
dage stiller de op i Oresund Rally i deres Lancia Fulvia HF fra
1968 (foto: Michael Eisenberg).
Codriver Arne
Pagh fra Strib blev nr. 10 i det ugelange rally sammen med Lars
Hindsgaul fra Assens. I Oresund Rally stiller han dog op med Niels
Erik Jørgensen fra Faaborg i en Honda Civic CRX fra 1986. De to
er regerende mestre i pålidelighedsrally med klassiske biler.
Arne Pagh
fik flotte præmier med hjem fra Rallye Monte-Carlo Historique. På
lørdag stiller han op i Oresund Rally med Niels Erik Jørgensen i
en Honda Civic CRX fra 1986 (foto: Privat).
Arne Fasberg fra
Karlslunde og Bent Fasberg fra Tune kørte deres Hillman Avenger
fra 1973 i mål som nr. 90 i ”Monte.” De er også klar til
Oresund Rally.
Fra
sydfranske alpeveje til landevejene omkring Sorø. Arne Fasberg og
Bent Fasberg er klar til Oresund Rally med deres Hillman Avenger
fra 1973 (foto: Michael Eisenberg).
Michael
Kristiansen fra Greve og Michael Andersen fra Brøndby deltog også
i ”Monte” i en Ford Escort RS 2000, men måtte køre af vejen,
da en modgående bilist kom over i deres vejbane. Og deres løb
sluttede lige der. Til Oresund Rally stiller de nu op i en Ford
Escort 1600 fra 1975.
Michael
Kristiansen og Michael Andersen stiller op i Oresund Rally med en
nypræpareret Ford Escort 1600 fra 1975 (foto: Michael Eisenberg).
Flere tidligere
vindere af Oresund Rally vil forsøge at gentage succesen. Blandt
dem finder man Finn Kristensen fra Silkeborg og Erik Rasmussen fra
Ry. De melder sig klar i deres Ford Escort Mexico fra 1973.
Vandt
Oresund Rally i 2021, vil gerne gentage succesen: Finn Kristensen
og Erik Rasmussen er blandt favoritterne i deres Ford Escort
Mexico fra 1973 (foto: Michael Eisenberg).
Løbets ældste
bil er en Saab 96 De Luxe fra 1962. Den køres af Kenneth Welm fra
Birkerød og Oscar Welm fra Rungsted Kyst. De er dog ikke blandt
favoritterne til totalsejren, men til en god placering blandt de
nyere deltagere i sporten.
Flere af de
nyere deltagere i pålidelighedsrally kører i rigtig gamle biler.
Blandt dem er Kenneth Welm og Oscar Welm, der stiller op i denne
SAAB 96 De Luxe fra 1962 (foto: Michael Eisenberg).
Oresund Rally arrangeres for 13. gang af Dansk Rally Club.
Løbet er tællende som 4. afdeling af SONAX DASU Classic – det
danske mesterskab i pålidelighedsrally for biler fra før 1991.
Det er et slow-rally på offentlige veje. Publikum kan se
deltagernes biler kl. 9.30, kl. 13 og kl. 16.30 i rallycentrum hos
ML Bilpleje i Sorø, hvor der også er udstilling af klassiske
biler.
Noter:
Se alt om Oresund
Rally her:
https://www.danskrallyclub.dk/
og klik så på Oresund Rally på menubjælken
Hvor kan man
se Oresund Rally?
Start, pause og mål finder
sted ved ML Bilpleje i Sorø fra kl. 09.30, 13 og 16.30.
Hvorfor hedder
det Oresund Rally?
Fordi løbet somme tider går
rundt om Øresund, og derfor skriver vi hverken navnet med svensk
"Ö" eller dansk "Ø", men med det neutrale
"O". Man er dog velkommen til at udtale det Øresund
Rally.
Fem tidligere
vindere er blandt deltagerne i 13. resund Rally 2024:
-
·
2013, 2014, 2016: Lars og Simon Hjorth, Triumph
TR4A fra 1966.
-
·
2017: Poul og Egon Brøndum, Toyota Starlet fra
1982.
-
·
2020: Torben Weber Andersen og Emilie Weber
Wellendorf, VW Scirocco GTL fra 1985.
-
·
2021: Finn Kristensen og Erik Rasmussen, Ford
Escort Mexico fra 1973.
-
·
2023: Leif Poulsen og Kent L. Poulsen, Porsche
911 Carrera fra 1976.
Lille ordbog:
Pålidelighedsrally kaldes
Regularity rally på engelsk.
Se den
aktuelle stilling i SONAX DASU Classic her:
https://app.box.com/s/yxup35o3i77ikqit42smmqi0j1jthn1k
Hvad
er Historisk pålidelighedsrally?
Historisk pålidelighedsrally for klassiske biler er en
form for slow-rally, hvor deltagerne mest præcist skal overholde
en gennemsnitshastighed, der ikke må overstige 50 km/t. Passerer
man en hemmelig tidskontrol for tidligt eller for sent, får man
tildelt strafpoint. Der køres efter almindelige vejkort. Løbet
foregår på offentlig vej, hvor alle færdselsregler skal
overholdes, og hvor almindelig trafik også kører
(hastighedsrally køres for fuld fart på afspærrede veje).
Oresund Rally er
organiseret af Dansk Rally Club, som er medlemsklub under Dansk
Automobil Sports Union, DASU, der igen er medlemsorganisation
under Danmarks Idrætsforbund, DIF, samt tilknyttet FIA
(Federation Internationale de l'Automobile), som også styrer
verdensmesterskaberne i rally og Formel 1.
SONAX DASU
Classic er det officielle danmarksmesterskab i pålidelighedsrally
med klassiske biler fra før 1991. Nogle af deltagerne har
tidligere været fartkonger i hastighedsrally for 30-50 år siden.
Andre er klassiske bilentusiaster, hvor ægtepar og deres børn
hygger sig med at køre ad rette veje og med rette
gennemsnitshastigheder i deres klassiske biler. Sponsor for
mesterskabet er SONAX.
ME
|