3 i 1 Rally til DM ugen

Lørdag den 22. juni afvikles der 3 i 1 rally i forbindelse med DM ugen i Herning. Der køres 3. afdeling af det danske mesterskab i Dansk Super Rally – DSR – som er med toppen af den danske rallyelite som deltagere. Løbet strækker sig efter de sidste lodejererklæringer over 362 km hvoraf de 128 km er hastighedsprøver.

DSR feltet har hele fredag eftermiddag til notekørsel på de 10 hastighedsprøver, ligesom fredag eftermiddag kan bruges til tjek af licencer m.v., samt teknisk kontrol af køretøjerne. Starten for DSR kørerne går lørdag morgen kl. 9.00 fra Godsterminalen i Herning, som samtidig er rallyhovekvarter.

I samme løb får Dansk Super Rally Short – DSRS – lørdag formiddag til notekørsel af de 6 prøver, som de skal ud på fra lørdag eftermiddag. Det er deres 3. afdeling af det danske mesterskab i denne disciplin. DSRS kørerne skal også have klaret deres tjek af licenser og tjek af bilernes sikkerhedsmæssige tilstand lørdag formiddag. De lukkes ud på de samme 6 prøver, som DSR kørerne starter op på lørdag over middag og her er strækningen 197 km, hvoraf de 72 km er hastighedsprøver.

Endelig som de sidste deltagere i løbet, kører et felt af rene sprintkørere ud på 4 af prøverne lørdag eftermiddag. Sprintkørerne har også lørdag formiddag til at klare licenskontrol og tjek af bilernes tekniske tilstand, før de lukkes ud på de 43 km hastighedsprøver, som sprintdeltagerne skal gennemføre.

Derfor vil DSR bilerne efterfølges af DSRS bilerne, som så efterfølges af de rene sprintdeltagere, og til sammen deltager alle tre felter således i Danmarksmesterskabet i Rallysprint, hvor der uddeles guld, sølv og bronze til de tre bedste i hver klasse på tværs af felterne. Det er således de hurtigste i hver klasse, uanset hvilket felt man deltager i – der gennemkører netop disse 4 prøver i hurtigste tid, der bliver kåret som Danske mestre i sprint. Det betyder, at en sprintkører kan vinde foran en DSR kører, på de rene sprintetaper.

Så da 3 forskellige rallydiscipliner i en del af løbet forenes i 1 – kalder vi det 3 i 1. derfor bliver der også en del for publikum at se på, og da 2 af sprintprøverne køres inden for byskiltet i Herning, forventer vi rigtig mange interesserede tilskuere.