Drømmer du om at komme helt tæt på motorsporten?

Så er det måske nu, du skal overveje at blive official hos HAMK. Vi mangler nemlig hjælpende hænder til at afvikle Rally Yding den 20. april i og omkring Yding.

Du skal forvente at sætte hele dagen af fra klokken cirka 9 til 19.

Inden da, vil du få en grundig introduktion. Når du er på plads som official, vil du blive udstyret med alt det nødvendige udstyr. Og selvfølgelig sørger vi også for forplejning på dagen.

Så kom frisk og få en oplevelse ud over det sædvanlige med de lynhurtige biler helt tæt på.

Hvis du vil vide mere, så tøv ikke med at kontakte HAMK via linket official@hamk.dk  eller ring til Official koordinator Jette Kjøge Larsen på nummer: +45 2087 8310.


/viggo

Hit Counter