VELTILPAS JAN PETERSEN, 
MED HANS NYE FARTMASKINE

Smilet sagde alt, da Jan Petersen smed kørehandskerne, efter sidste tur til Madglad Rally Test i Sjørslev, i hans nye rallyvåben Max aka Skoda Fabia R5, ’vi er allerede gode venner, MAX og jeg, den er så nem at køre, tilgivende og meget mere potent end Peugeot’en var, testen i dag gav noget på kontoen i nedbremsninger og svinghastighed, det var meget brugbart’, citat Jan/Stoholm fra JP Racing.

Første indsats i år var det hollandske Haspengouw Rally, og det løb gav hår på brystkassen. Virkelig udfordrende veje med megen regn og blæver på de smalle veje, vejrforholdene var ekstreme, med hurtige prøver og dybe grøfter.

Startlisten var lang målt på R5/Rc2 biler, og inden en afkørsel fra tæt på tophastighed, der lå teamet på en 12. plads generelt, men afkørslen kostede et minut, det kunne så også have kostet en meget skadet bil.

Et meget lærerigt rally for teamet, også for codriver Mads Dalsager/Solbjerg og mekaniker Poul Sevelsted/Holstebro, prøverne blev kørt flere gange, hermed kunne man optimere opsætning, og lære MAX bedre at kende, og så er folk fuldstændige vilde med rally på de kanter, en fornøjelse at være en del af.

Madglad Rally Test, tæt på hjemmebane, og lavet af de gæve drenge fra Kjellerup/KOM, en prøve på omkring 5 kilometer, den er kørt i DM regi flere gange, og så blev den vendt i middagspausen, hermed var den helt ny, virkelig en fed prøve og god træning.

Bilen er meget driftssikker, og som Jan siger, den er bare at tage på og kører til MaxiMum grænsen, klart den bedste rallybil Jan har haft til dato, og nu skal teamet bare have en masse gode oplevelser med og i den bil.

Næste indsat er lige om hjørnet, i dagen 15-16 marts, ADAC Rallye Erzgebirge, det er første afdeling af det tyske rallymesterskab, i løbet er der en klasse, GM Trophy, en klasse for de lidt ældre R5 biler, og hvor chaufføren skal have passeret de 40 år, den klasse stiller JP Racing op i, og har forventninger om en stor oplevelse og lidt metal med hjem til pokalhylden hjemme på værkstedet i Stoholm.

 

/Allan POST

 

 

Hit Counter