Horsens Automobil & Motor Klub var lørdag d. 16. september 
vært for sjette afdeling af syv om Danmarksmesterskabet i Hillclimb.

Af de 50 deltagende historiske biler, som kl. 10:00 startede Nim Hillclimb fra Nim Skole ved Brædstrup, kunne den arrangerende klub selv stille med 11. deltagere.


Det lokale far- og søn-team, Christian Fisker og Søren Fisker kørte den flotte Volvo 544 ind en 3. plads i klasse 8A for utunede biler
I strålende solskin lagede Skinderhusvej, den sydlige del af Underupvej og en del af Eslundvej gennem Nim Skov asfalt til årets Nim Hillclimb. Mellem kl. 9:00 og 16:30 gav førerne af de gamle historiske biler fra hele Danmark gas på den 2,7 km lange afspærrede strækning.


Frankie Jørgensen fra hjemmeklubben HAMK kørte sin VW Golf GTI helt til tops på en 1. plads i klasse 10B

Der blev kørt i to grupper:
A-biler, som er biler uden modificering, og i realiteten er standardbiler uden forbedringer eller ændringer
B-biler, som er biler, der i mere eller mindre grad er modificeret gennem tuning af motor, undervogn m.v.


Toni Hansen fra Horsens har igennem vinteren 2022-2023 restaureret denne fine Peugeot 205 1.3 Rallye, som han kørte til en 2. plads i klasse 6B
Horsens Automobil & Motor Klubs egne 11 startende deltagere tog godt for sig af de mange pokaler der skulle uddeles efter løbet. Ikke mindre end 8 af HAMK-kørere kunne efter løbet bestige podiet for at modtage en af de mange pokaler der efter løbet skulle uddeles.

Podiepladserne til HAMK-deltagerne fordelte sig med to 1. pladser, fire 2. pladser og to 3. pladser. Top tre i hver af de kørte klasser blev:

Klasse 3A
1. plads – Troels Winkel Møller, Sæby – Volvo Amazon 121
2. plads – Bjørn Heilbut, Randers – BMW 3,9 Si

Klasse 4A
1. plads – Steffen Kjær Larsen, Søndersø – Volvo 360
2. plads – Kim Kjærsgaard Frandsen, HAMK (Norsminde) – VW Golf 1600 GTI
3. plads – Michael Nilling, Nibe / Sigurd Nilling, Nibe – Fiat Bertone X1/9

Klasse 8A
1. plads – Jacob Emil Lassen, Græsted – Ford Fiesta
2. plads – Thomas Sommer, Tikøb – Opel Kadett C
3. plads – Christian Fisker HAMK (Østbirk) / Søren Fisker, HAMK (Østbirk) – Volvo 544

Klasse 9A
1. plads – Christian Krogh Stender, Silkeborg – Mazda MX5
2. plads – Mads Nygaard, Vejle – Lotus Seven S
3. plads – Jacob Fjord Nielsen, Hørning, Peugeot 205 GTI

Klasse 5B
1. plads – Søren Deutsch, Risskov – Sunbeam Imp
2. plads – Lars Schou Laursen, Silkeborg – Hillmann Imp
3. plads – Poul Mandrup Christensen, Ringkøbing – Fiat 600

Klasse 6B
1. plads – Martin Vestergaard, Jelling – Austin Metro
2. plads – Toni Hansen, HAMK (Horsens) / Lærke Skov – Peugeot 205 1,3 Rallye
3. plads – Ole Viborg Jensen, Hammel – Lancia A112 Abarth

Klasse 7B
1. plads – Heino Mejer, HAMK (Gedved) / Bo Mølgaard, HAMK (Barrit) – Volvo 242 Turbo
2. plads – Kurt Mejer, HAMK (Horsens) – Volvo 242 Turbo

3. plads – Martin Christensen, Kolding – Volvo 142

Klasse 10B
1. plads – Frankie Jørgensen, HAMK (Horsens) – VW Golf I
2. plads – René Mejer, HAMK (Daugård) – Volvo 480 Turbo

3. plads – Brian Rasmussen, Hjørring – Ford Escort

Klasse 11B
1. plads – Steffen Kjær, Brædstrup – BMW E30
2. plads – Claus Heede, Vejle Øst, Toyota Celica
3. plads – Johnny Andersen, HAMK (Horsens) – Porsche 911 SC

Desuden var der til de øvrige HAMK-kørere en 4. plads til Chris Larsen HAMK (Horsens), VW Golf GTI i klasse 4A, en 8. plads i klasse 7B til Benny Wilhelmsen, HAMK (Juelsminde) Ford Escort, i klasse og endelig en 6. plads i klasse 10B til Søren Harritslev Andersen, HAMK (Fredericia) og Ann Engelbrecht Sørensen, HAMK (Fredericia).

Hurtigste bil i 6. afdeling af Danmarksmesterskabet blev atter Heino Mejer / Bo Mølgaard fra Horsens, som aktuel fører kampen og mesterskabet for tunede biler over 2.000 ccm.


Løbsleder Michael Gøttrup giver her de sidste informationer til deltagerne inden starten på Nim Hillclimb 2023

Både løbsleder Michael Gøttrup, det store antal tilskuere og deltagerne udtrykte efter løbet stor tilfredshed med arrangementet. Mange af deltagerne lovede, at de vil deltage igen, når klubben i 2024 laver Nim Hillclimb. Løbet er foreløbig planlagt til lørdag den 14. september 2024.

Med venlig hilsen
HORSENS AUTOMOBIL & MOTOR KLUB

Hit Counter