DM i bilorientering:

DM-Guld for 11. gang til Holm og Mørup.
Med en sejr i 4. DM afdeling er guldet sikret allerede inden sommerpausen.


Børge Holm og Jørn Mørup sikrede sig, med en sejr i den 4. af i alt 6. afdelinger, at DM-guldet for 11. gang i alt skal til Thisted og Struer, selv om der stadig mangler 2 afdelinger om DM.

Med en sejr i den 4. af årets 6 DM afdelinger i bilorientering sikrede de forsvarende Danmarks Mestre fra Thy Motor Sport og Struer & Omegns Motor Sport, Børge Holm og Jørn Mørup, DM guldet for 3. år i træk og for 11. gang i alt. 

Danmarks Mesterskabet i bilorientering afvikles over 6 afdelinger, hvor af de 4 bedste resultater tæller med. Da Børge Holm og Jørn Mørup havde vundet de 3 første af årets i alt 6 afdelinger inden lørdagens 4. DM afdeling ved Næstved kunne en topplacering i det sydsjællandske betyde at guldet blev sikret allerede inden bilorienteringsmandskaberne går på sommerferie.

Børge Holm og Jørn Mørup gjorde rent bord i lørdagens DM afdeling. Holdet blev ikke noteret for en eneste fejlkørsel og da de gennemførte den 90 km lange rute i den næstbedste tid, var sejren og dermed også årets DM-guld på plads, selv om der skal afvikles 2 DM afdelinger i efteråret.

Lørdagens DM afdeling blev arrangeret af Sydsjællands Automobil Klub og blev afviklet i et område nord for Næstved. Arrangørerne havde indhentet en række gode tilladelser i et område, hvor der ikke havde været kørt bilorientering i mange år.

Hidtil i sæsonen har det været de regerende nordiske mestere, Ikast brødrene Harald og Jan Søndergaard, der har budt på den største konkurrence til Holm og Mørup. Ikast mandskabet har taget 2. pladsen i alle de første 3 afdelinger, men på grund af et rallyarrangement i deres egen klub, kom de ikke til start i Næstved.

Derfor var det overladt til de øvrige mandskaber at byde ind med modspil til Thisted/Struer mandskabet. Lidt overraskende var det Rene Hansen og Ole Skov fra Roskilde, der kom tættest på. Roskilde mandskabet kørte ruten igennem i en tid, der var 4 minutter hurtigere end Holm og Mørup, men da de havde 2 fejlkørsler, der hver blev takseret til 25 strafpoint var det en forholdsvis sikker sejr til Børge Holm og Jørn Mørup.

Sidste års DM-sølv vindere Frederikssund mandskabet Leon Spiegelhauer og Jan Johansen blev nr. 3 i lørdagens afdeling. For Struer mandskabet, Morten Jäger og Bent Mikkelsen blev det til en 5. plads, og de er dermed er de lige akkurat i stand til at forsvare deres nuværende 3. plads i den samlede DM- stilling.

I kampen om DM mangler der som nævnt 2 af de i alt 6 afdelinger. Selv om guldet er fordelt, er der hård kamp om de øvrige medaljer og Morten Jäger og Bent Mikkelsen er stadig i spil til DM-medaljerne.

Resultat DM 4 2023.

Sydsjællands Automobilsports Klub, lørdag den 10. juni 2023.

4. afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering. 37 deltagende mandskaber.

Nr. 1

Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer

27 Strafpoint

Nr. 2

Rene Hansen – Ole Skov, Roskilde

73 Strafpoint

Nr. 3

Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund

142 Strafpoint

Nr. 4

Jesper Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast

185 Strafpoint

Nr. 5

Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer

198 Strafpoint

DM stillingen efter 4 af 6 afdelinger:

Nr. 1

Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer

200 point

Nr. 2

Bjarne Hansen – Jan Johansen, Frederikssund

185 point

Nr. 3

Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer

185 point

Nr. 4

Rene Hansen – Ole Skov, Roskilde

183 point

Nr. 5

Poul Erik Nielsen – Henrik Jørgensen, Frederikssund

183 point

 

Hit Counter