SÅ ER DER CLASSIC PÅLIDELIGHEDSLØB IGEN

Til deltagerne i Classic Car Day den 18/5 2023 og alle andre som skulle have lyst til at prøve Classic pålidelighedsløb,  arrangerer Bjerringbro og Omegns Auto Sport samt Randers Auto Sport et lille træningsløb til jer.  Vi har som allerede nævnt på ovenstående dato været i gang med at lave et nyt træningsløb i historisk pålidelighedsløb.

Det foregår søndag den 4. juni 2023 kl. 10.00

Adresse: Hjermind Gl. Skole - Hjermind Byvej 28 - 8850 Bjerringbro.

Vi håber, at I fik lidt blod på tanden sidste gang. Der er også denne gang mulighed for helt nye at deltage, da vi gennemgår reglerne igen.

Vi er også denne gang klar med kaffe og rundstykker, og når de er fortæret, så gennemgår vi reglerne og I vil blive sendt ud på en rute på ca. 50-60 km.

Det vil tage ca. 1 time og et kvarter og gennemkøre løbet.

 Det koster 100 kr. at deltage pr. bil inkl. kaffe og rundstykker.

 Når I har kørt dette løb, så er I ved at være klar til at deltage i et ”rigtigt” SONAX DASU Classic løb.

Det næste køres lørdag den 17. juni 2023 med start og mål i Lime sydøst for Randers. Det har navnet Djursland Løbet.

Hvis I vil se detaljerne, så kan I gå ind på www.knagen.dk og finde en kalender over de næste orienteringsløb og historiske pålidelighedsløb.

 Nu på søndag vil Hans Ole Nielsen, som er løbsleder medbringe nogle tillægsregler. Jeg har hørt i min ”øresnegl”, at Hans Ole vil lave en ekstra klasse for Jer nybegyndere med en kortere rute på ca. 100 km.

 Vi håber, at se Jer alle sammen og tag naboer, venner og bekendte med.

Citroen 2Cv Oldtimer Klassisk Bil - Gratis billeder på Pixabay - Pixabay Af hensyn til indkøb af forplejning og trykning af rutebøger, vil vi gerne have tilmelding på:
 
Mail: ebn@tjekrr.dk

Med venlig hilsen

Egon Brøndum Nielsen
fra Randers Auto Sport

Mobil 6114 3553


 

Hit Counter