Anders
Lysen: "Drengene sagde, jeg skulle køre på
hjemmebane."
Det
er snart fire år siden, at Anders Lysen sidst deltog i et
DM-rally. Dengang skete det i Suzuki Rally, som i sensommeren 2019
blev afviklet i og omkring Sorø. Siden da har den entusiastiske
bilforhandler droslet ned indenfor rallysporten.
Anders Lysen
vender tilbbage til DM-ffeltet i slutningen af maj.
Foto: Jokum Tord Larsen
Ved
udgangen af 2021-sæsonen stoppede han arbejdet med sit Suzuki
Motorsport, men blev fødselshjælper for det Glad Sport, hvor
hans to kørere Jacob og Kenneth Madsen fortsatte deres karriere.
Og deres succes.
"De
to knægte er bare guld værd," siger Anders Lysen.
"Selv om de har haft travlt med deres nye rallybiler hos Glad
Sport, har de stadig haft overskud til at servicere min rallybil.
Jacob og Kenneth prikkede til mig, nu hvor Rally Vestsjælland
stod for døren. Skal du ikke være med, når
løbet slutter i Sorø? spurgte de."
"Det
blev jeg altså lidt beæret over, og så tænkte jeg Hvorfor
ikke? Det er jo i lokalområdet, og så er
det sjovt at give den gas. Det er svært for en rallyhest at holde
sig helt væk fra manegen, når der er savsmuld omkring Sorø. Det
var mit gamle serviceteam, som gav mig det rigtige prik på
skulderen. De kalder mig deres mentor, men når de så prikker til
mig og siger Hvad så mester? så
må jeg også tage handsken op."
Anders
Lysen starter i Rally Vestsjælland i den Suzuki Swift R+, han i
det seneste års tid har anvendt til forskellige rallysprint. Men
han skal tilbage i rytmen.
"Det
har været hyggeligt at tage ud og starte i et rallysprint, men
det er en anden udfordring at starte i et DM-rally," siger
han. "Jeg har fået Martin Andreassen fra Rørby til at være
med som co-driver og læse noter, men det er trods alt snart fire
år siden, at jeg sidst har startet i et DM-rally."
|