Publikumsinformation

Den 27 og 28 maj afvikler Slagelse Auto Sport i samarbejde med Kalundborg og Omegns Motorklub Rallly Vestsjælland.

Løbet er delt op, så der lørdag fra kl 13 er kontrol af biler, opsætning af serviceplads mm på området omkring Sydhavnsgade 9 i Kalundborg. Her kan I komme tæt på rallybilerne lørdag, inden de kl 17 kører ud på hastighedsprøverne. Lørdag aften kører deltagerne til Sorø Hvor løbet fortsætter søndag kl 8.00

Rally Vestsjælland er faktisk 2 løb. Et 2 dagesløb og et kortere løb søndag eftermiddag. Derfor vil der søndag komme flere biler til, når Dansk Short Rally afvikles

Lørdagen bruger deltagerne til 2 dagsralliet også til at køre de områder igennem, som de skal konkurrere på lørdag og søndag. For de kortere løb, vil det være søndag formiddag. Det er i alm. biler, men giver selvfølgelig mere trafik.

Alle beboere ved de områder er informeret særskilt.

Hele arrangementet er godkendt af DASU, Slagelse og Kalundborg Kommune, hvor rallyprøverne er samt Politiet.

Kort over hastighedsprøver

Hvor kører deltagerne.

Løbet er delt op i 3 dele
Lørdag aften kører DM deltagerne 6 hastighedsprøver i Kalundborgområdet, hvor de derefter kører til Sorø.
Søndag formiddag kører deltagerne 4 hastighedsprøver om formiddagen og 6 hastighedsprøver om eftermiddagen.
Eftermiddagen udvides med deltagere til Dansk Shortrally, der vil køre hastighedsprøverne efter DM feltet

Af hensyn til sikkerheden, så må der ikke være publikums biler ved start og mål. Du kan derfor opleve at blive henvist til andre veje, hvis du vil se.

Hvis du skal ind på de afspærrede veje, så henvend dig til officials i området. Hvis bilerne kører, så kan vi ikke åbne vejen, så der kan opstå ventetid.

Hvis du vil ud at se, så kan du købe program, hvor rallyprøverne er vist fra onsdag den 24 maj hos Lysen Biler Sorø. Flere salgssteder kommer løbende.
Vi viser ikke detaljer om rallyprøverne, da vi har oplevet, at der trænes på prøverne, måske ikke så meget fra deltagere, men fra andre, der vil prøve at køre rally.

Dvs at beboerne generes af biler, der kører stærkt derude. Derfor er det ikke vist i detaljer her, før kort inden løbet.


 

Hit Counter