Michaels Rallyteam i Rally Sulingen

Omkring vores deltagelse, til første afdeling af DMvar det med stor fornøjelse at tage til Bremen, nærmere bestemt Sulinger Land i Tyskland. Løbet havde 11 hastigheds prøver og var 400 kilometer langt inklusiv 115 kilometer hastigheds prøve.

Ved ankomst til rallyet blev vi rigtig godt modtaget af fotografer, Audi fans og arrangører. Lige meget hvor  bilen kørte eller stod, var der stor opmærksomhed på dens tilstedeværelse, mens solen lige så stille gik ned for os i Sulingen.

Vi ankommer torsdag eftermiddag. Kom gennem licens kontrol og teknisk kontrol uden problemer og kun tommeltotter op for den fine bil. Bagefter fik vi lavet gode noter, som beskriver vej forløbet på de enkelte hastigheds prøver - så langt så godt.

Da løbet startede, trak der sorte skyer frem på himlen og ikke kun i naturens forstand, for vi fik kort sagt et meget udfordrende rally.

Vi ankommer til den første prøve som er på det militære område IVG Steyerberg - er godt forberedt - men kort efter begynder det at regne og ikke bare lidt vand. Det var skybrud og det bliver en katastrofe for os!

Bilen begynder at dugge indvendig og vi kan intet se, det bliver værre og til sidst må jeg kapitulere og sætte farten helt ned og kun lytte noterne fra Johnny. Bilens ventilations anlæg kørte perfekt, men kunne slet ikke følge med og fungerede nærmest som en dampmaskine i stedet.


Forruden indvendig

”Hvorfor bliver det ved!”, råbte jeg på et tidspunkt. Mit temperament var på bristepunktet, det var så uvirkeligt.
Vi ved alle hvordan det kan være, at komme ud til sin bil en kold vinter morgen stund, og ruden er dugget.
Men det løser sig normalt stille og roligt, men her blev det kun være og værre og til sidst kunne vi intet se...
Heldigvis kommer vi igennem uden at køre af vejen og ødelægge bil og os selv, små 12 kilometer på denmest krævende hastigheds prøve jeg nogensinde har kørt og jeg kørte kun 40 kilometer i timen... øv for en møg start. Det koster flere minutter i tidstab og vi er håbløst bagud.

Efter prøven fik jeg løsnet selerne og kunne nå forruden og brugte mine køre handsker til tørre ruden af, men lige så hurtigt jeg tørrede, lige så hurtigt duggede det igen.

Vi kører afsted mod prøve 2, som er en byprøve i Sulingen’s industriområde.
Der var en kæmpe kø af rallybiler da vi kommer frem og en enorm ventetid, før vi måtte starte.
Jeg løber ud for at finde en løsning på vores problem og jeg finder en lastvognschauffør, som sad og
ventede på at løbet skulle slutte, så han kunne komme ind i byen. Han havde gammeldags bomulds klude i
kabinen, dem gav mig dem og ønskede os god tur. Da prøven starter regner det stadig meget, men jeg havde fået bugt med det meste af duggen på ruden.

Vi starter ud på de 5 omgange og hænger i det bedste vi har lært og kommer igennem som hurtigste danske historiske hold og 12. bedste danske deltager.

Nu kunne vi endelig komme til service og ned til voresmekanikere og få løst vores problem.

Det er ingen hemmelighed at jeg var tæt på at smide håndklædet i ringen, for hvis vi ikke kunne løse vores problemer turde jeg simpelthen ikke at køre længere.

Vi fandt ingen fejl på ventilations anlægget, det virkede og da vi kørte i Stoholm i efteråret 2022 regnede det også meget kraftigt, men der havde vi slet ikke de problemer.

Vi må antage at der har stået vand i brønden under varmeapparatet og sammen med varmen fra turbo har det været udslagsgivende.

Vi tager nu afsted til prøve 3, mørket sænker sig og vi forbereder os på IVG Steyerberg anden gang.
Da vi når ud til prøven bliver den aflyst pga. uheld. Vi får en kalkuleret tid, som er helt igennem noget lort,
da den er beregnet på tiden fra prøve 1, hvor vi intet kunne se...

Da vi gik til køjs var vi nummer 109 generelt og nummer 3 i klassen for historiske biler.

Næste morgen var vejret blevet meget bedre og vi så frem til at begynde lidt forfra.
På prøve 4, som var den første fra morgenstunden, kørte vi ikke langt før der var en deltager foran os der
var landet i en dyb grøft, efter et skarpt smalt højre sving, vi bliver næsten stoppet af de mennesker som stod og vinkede febrilsk med arme og ben da vi kommer ned mod dem med høj hastighed. Vi kommer forbi langsomt og igen taber vi tid.

Vi kører atter ud mod det militære anlæg, for at kører prøve 5, og igen må vi vende om på grund af uheld med andre deltagere.

Vi kører nu tilbage til service, bilen kører perfekt og der er intet at lave for vores trofaste mekanikere.

Vi køre afsted mod prøve 6 og her går det for første gang i løbet godt og vi får en god tid , det løsner noget  på humøret når man mærker den gamle quattro'ens mange kræfter virker.

Vi skal endnu engang til det militære område IVG Steyerberg og køre prøve 7, området er enormt og den kan køres på mange forskellige måder. Nu er prøven 16 kilometer.

Starten går og det går virkelig godt, noterne sidder perfekt og vi hænger i det bedste vi har lært, men ca. 8 kilometer inde på prøven springer koblingen i luften og vi har ingen mulighed for at bruge den.

Koblingspedalen sidder fast nede ved gulvet, men til trods for dette får vi kørt prøven færdig i 3 gear.

Vinkelsving på vinkelsving i 3 gear, igennem nærmest skyttegrave i beton for biler, det var virkelig svært, men vi kommer i mål.

Nu kommer vi desværre til at kapitulere og udgår af rallyet, vores gearkasse er meget kostbar og forsætte uden kobling er for dumt, det ville give unødigt mange udgifter for os, som vi ikke kan retfærdiggøre.

DM1 Sulinger Land blev aldrig vores rally, dertil var der for mange udfordringer, som vi ikke kunne gøre så meget ved. Nu ser vi frem til DM2 Rally Vestsjælland 27/28. maj i Slagelse og Kalundborg.

Michael Lund og Johnny Larsen, Audi quattro.

 

Hit Counter