Yokohama Mesterskabet

Som forberedelse til de Danske mesterskaber i Rally 2023 tog vi til Yokohama mesterskabet i
Hvidovre på Avedøre Holme Skærtorsdag 6. april. Vi var godt forberedt og glædede os til at
komme i gang med årets rally sæson.

Nye Michelin Slicks var monteret på forakslen og sammen med de nye fjedre i undervognen på
bagtøjet, kørte bilen væsentligt bedre, end til testen i Roskilde for 14 dage siden.

Rally sprintet var en kombi af hurtige og åbne sving på asfalt, samt noget snæver asfalt gennem en
trælast handel, med alverdens bygge materialer som "bander".

1 og 2 heat gik med at finde bremse punkter og flow i bilen, det gik ok, og samarbejdet i bilen er
rigtig godt. Vi fik talt om vores udfordringer, alt imens Johnnys noter kom i lind strøm gennem
samtaleanlægget.

Til 3 og 4 heat var prøven vendt om og da vi havde kørt noter på dem, var det tid at spænde buen
og komme godt i gang til 3 heat.

Men ak... gearstangen "knak", ved skiftet fra 1 til 2 gear, kort efter start.

Så var den køretur slut for i dag....

Næste løb er DM 1 Sulingen i Tyskland den 4 – 6. maj . Løbet tæller til hele 3 nationale
mesterskaber, det tyske, det hollandske og det danske. Det bliver en opgave lidt ud over det
sædvanlige og vi ser frem til udfordringen.

Michael's Rallyteam.

 

Hit Counter