Fortsat
fremgang for danskere i historisk "Monte"
VALENCE.
Efter søndagens barske bjergetaper i Ardeche vest for Rhônefloden
er der fortsat fremgang for de bedste danske mandskaber i verdens
største historiske rally, det ni dage lange Rallye Monte-Carlo
Historique.
Bedste
danskere efter dagens fire specialetaper er fortsat Per Vilslev,
Hillerød og Erik Andersen, Virum/Kolding i Opel Kadett GT/E fra
1978. De er rykket frem fra nr. 32 til nr. 25 ud af 255
mandskaber, der stadig er med i det hårde rally.
Søn/far-holdet
Kenneth Kruse Simonsen, Charlottenlund, og vinderen af løbet i
2002, Otto Kristensen, Tune, i Lancia Fulva HF fra 1968 er rykket
frem fra nr. 56 til 33.
Begge
disse to mandskaber har fine chancer for at placere sig i top 20 i
det endelige resultat.
De
øvrige danske placeringer er:
85:
Jan Østergaard og Mette Rygaard, Juelsminde, i Porsche 924 Turbo
fra 1979. De er rykket op fra nr. 138.
92:
Søren Bunk Jensen og Jakob Knudsen, Skanderborg, i Porsche 911 SC
fra 1978. De er rykket op fra nr. 112. På en af dagens
specialetaper blev de nr. 9.
113:
Henrik Bjerregaard, Monaco, og Jaromir Svec, Tjekkiet, løbets
vindere i 2020, i Ford Escort RS 2000 Mk II fra 1979. De er rykket
op fra nr. 126.
115:
Lars Hindsgaul, Assens, og Arne Pagh, Strib, i Fiat 128 Coupé fra
1972 fra 1979. De er rykket ned fra nr. 101. Arne Pagh blev nr. 10
i løbet i 2010. På en af dagens specialetaper blev de nr. 7, men
på en anden blev holdet ramt af instrumentfejl, hvad der kostede
meget tid.
139:
Debutanterne Arne Fasberg, Karlslunde, og Bent Fasberg, Tune, i
Hillmann Avenger fra 1973. De er rykket fire pladser ned fra nr.
135.
147:
Hans Kolby, England/Lem, og Poul Erik-Hansen, Lystrup, Lancia
Fulvia 1600 HF fra 1971. De er rykket op fra nr. 173. På en af
etaperne har de været i top 10, men tekniske problemer fra lørdag
har sat dem tilbage i den samlede stilling.
Flere
af søndagens bjergprøver var dækket af sne, en af dem i en
grad, så arrangørerne kaldte forholdene
"extraordinaire." Mandag køres en lang etape i bjergene
øst for Rhônefloden med etapemål i Valence.
Rallye
Monte-Carlo Historique er ikke et hastighedsrally, sådan som løbets
udgave for moderne biler er, men et pålidelighedsrally, hvor det
gælder om mest præcist at overholde en gennemsnitshastighed på
ikke over 50 km/t. På snedækkede bjergveje er det dog umuligt
for alle deltagere, der bliver kørt stærkt i bjergene. Løbet
slutter onsdag morgen den 1. februar i på Formel 1-banen i
Monaco.
Foto:
Torben Weber Andersen.
Intercom
|