Så kom RMCH rigtig i gang.
 
Efter en tilkørsel til Monaco fra Reims på små 1000 km kom dagen med 3 prøver.
Nu skulle vi se om vores forberedelser var gode nok. 

Starten på prøve 1 som var uden sne og is, havde vi lidt vanskeligheder med at få elektronikken til fungere. Efter nogle kilometer fik vi styr på sagerne og det kørte okay. Samlet blev vi nr. 178 på prøven. Vi havde håbet på at blive placeret lidt bedre. 

På prøve 2 var der lidt is og pletvis glat. Her var vi lidt forsigtige. Vi kørte prøven på helårsdæk, hvilket ikke var det mest optimale. Vi avancerede alligevel til samlet nr. 148. 

Den sidste prøve i dag havde arrangørrene vurderet at den skulle køres med lav hastighed på grund af sne og is. Det hjalp lidt på resultatet, og vi syntes selv det gik okay. Vi er nu på en samlet 138. plads. 

Vores største problem i dag var en sten på vejen. Min vurdering af stenen var ikke rigtig. Jeg troede vi kunne kører over den, hvilket ikke lykkedes. Det gav en stor bule i bundpladen. Service teamet Finn Kristensen og Erik Rasmussen var hurtig til at hjælpe. De fik bundpladen af og rettet den, så vi kunne fortsætte. Tak for hjælpen.
 

 

Start nr, 96. Jan Østergaard/Mette Rygaard
 

 

Hit Counter