Racerkører
Kris Nissen og to venner
lancerer
plader, der beskytter dæk,
når
køretøjer parkeres i længere tid
Produkt
fra Schweiz kommer nu til Danmark og kan også forhindre dækmærker
på gulve, når biler, tunge motorcykler og andre køretøjer står
stille i længere tid

Mange
har bitterligt erfaret, at dæk kan tage skade, når køretøjer
står stille længe. Men nu har den danske racerkører Kris Nissen
fundet en løsning. Han bor i dag i Schweiz, og han har på en
schweizisk fabrik fundet særlige dækplatformsplader. Dem
lancerer han nu i Danmark og også i resten af Norden sammen med
to danske venner. Det er direktørerne Jan-Erik Gaba fra Odense og
Flemming Paasch fra Kolding.
Trioen
har stiftet firmaet CarNordic. Salget af dækpladerne er allerede
gået i gang. De første købere har været ejere af historiske
biler og specialbiler. Pladerne kan også bruges til motorcykler,
bådtrailere og andre køretøjer.

I
dag 62-årige Kris Nissen kører stadig løb. Det er historisk
motorsport i DTM-klassen i Tyskland. Han kører i dag i en BMW M3
fra 1990 med 2.5 L motor og 325 hk. I 2020 vandt han DTM Classic.
Kris
Nissen var tæt på Formel 1, da han kom ud for en alvorlig ulykke
på en bane i Japan i 1988. Han reddede livet og fortsatte
karrieren. Fra 2003 til 2012 var han motorsportschef hos VW og
ansvarlig for et team på 180 personer. Teamet vandt det
verdenskendte Dakar Rally 2009, 2010 og 2011. I dag er Kris Nissen
rådgiver inden for motorsport.
I
30 år har Kris Nissen haft et samarbejde med Flemming Paasch, som
har været ansat i eller ejet firmaer, der har sponseret racerkøreren.
De har længe talt om, at det kunne være sjovt at danne et fælles
firma. Chancen opstod med dækplatformspladerne kaldet TyreGuard.
De inddrog Jan-Erik Gaba, der driver et leasingfirma med biler. Både
Flemming Paasch og Jan-Erik Gaba ejer selv specialbiler og
historiske biler.
 |
 |
 |
Kris
Nissen |
Flemming
Paasch |
Jan-Erik
Gabba |
Specialbiler
kører typisk kun fra april til oktober. Jan-Erik Gaba har selv
oplevet, hvad der kan ske med dæk, når køretøjer står stille
længe.
-
Det ødelægger dækkassen, når kun en meget lille del af dækket
rører underlaget. Der kan opstå flat-spots. Når man så skal ud
at køre igen, hopper og danser bilen, forklarer Jan-Erik Gaba.
Dækpladerne
fordeler trykket ud over en større del af dækket. Flemming
Paasch har opdaget en anden ulempe ved langtidsparkering. Dækkene
kan smitte af på underlaget, og det undgås også med pladerne.
Han har særligt interesseret sig for designet af pladerne. Hvis
en bil eksempelvis har gule bremsekalibre, er det flot med gule
plader.
Dækplatformspladerne
kaldet TyreGuard præsenteres på Motorshow Herning 3.-5. februar,
hvor alle tre indehavere deltager, og Kris Nissen gerne skriver
autografer.
|